Lena Hartmann er fra 1. september ny juridisk direktør i Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

Tredje juridiske direktør i Ejendomdanmark på et år

Lena Hartmann er fra 1. september ny juridisk direktør i Ejendomdanmark. Hun er 39 år og kommer fra en stilling som leder af compliance i administrationsselskabet Newsec.

Lena Hartmann overtager jobbet efter Henrik Westermann, der har fået job som direktør i CPM Invest. Dermed fik Henrik Westermann blot få måneder på direktørposten i brancheorganisationen, hvilket han beklager.

– Min tid i Ejendomdanmark var spændende, positiv og alt for kort, men jeg kunne ikke sige nej til drømmemuligheden for at lede CPM Invest, som jeg kender rigtig godt fra tidligere opgaver, siger Henrik Westermann, der efter skiftet 1. september fortsætter i Ejendomdanmark i en rådgivende funktion og som underviser.

Læs mere i Ny juridisk direktør endelig på plads i Ejendomdanmark

Med i sin juridiske kuffert har Lena Hartmann erfaring fra Newsec og Deas, hvor hun har arbejdet i både administration og asset management. Lena Hartmann kender desuden Ejendomdanmark rigtig godt, da hun tidligere har været jurist i brancheorganisationen.

– Jeg glæder mig til at vende tilbage til Ejendomdanmark og sætte en klar juridisk kurs til gavn for vores medlemmer og i vores virke som interesseorganisation. Vi har en spændende tid foran os med udvikling af nye produkter og services, og jeg glæder mig til at komme i gang, siger hun.

Lena Hartmann er uddannet jurist i Heidelberg i Tyskland og har arbejdet i branchen, siden hun kom til Danmark i 2009.

Formand og direktør tilfreds
Formand for Ejendomdanmark og adm. direktør i Deas, Henrik Dahl Jeppesen, er glad for at have landet Lena Hartmann som ny juridisk direktør.

– Det er utroligt positivt, at vi har fået Lena Hartmann til at påtage sig opgaven som juridisk direktør i Ejendomdanmark. Jeg kender Lena Hartmann både fra Deas og Ejendomdanmark som en dygtig og ambitiøs jurist med de rigtige personlige egenskaber, siger Henrik Dahl Jeppesen.

Også Ejendomdanmarks adm. direktør, Jannick Nytoft, mener, at Lena Hartmann ’er den helt rette til at føre Ejendomdanmarks juridiske afdeling videre’.

Ny juridisk direktør fortrød i 2020
I februar blev Henrik Westermann præsenteret som juridisk direktør i Ejendomdanmark. Det skete, efter Ejendomdanmark i august 2020 havde annonceret Benjamin Bunnage som ny juridisk direktør. Men inden sin tiltrædelse sprang han fra for i stedet at fortsætte sin advokatkarriere i Plesner.

Læs mere i Ny juridisk direktør dropper Ejendomdanmark før tiltrædelse – ’en ekstrem svær beslutning’

Læs også Ejendomdanmark henter ny juridisk direktør i advokatselskab

Ejendomdanmarks forhenværende juridiske direktør Morten Østrup Møller skiftede i juni 2020 til en stilling som Head of Property Asset Management i pensionsselskabet P+, som blev en realitet i 2019 efter fusion af pensionsselskaberne DIP og JØP.

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

– Sofie Michalsik er mere end et talent

Populære nyheder

29-årige Michael Fynbo Hansen jonglerer med milliarder i Patrizia

– Sofie Michalsik er mere end et talent