Bellishøj-projektet i Rødovre. Illustration: Bay Arch

Aarhusiansk entreprenør sikrer sig to nye projekter i hovedstaden

Den aarhusianske entreprenør JCN Bolig har skrevet under på to, nye kontrakter på byggeprojekter i Storkøbenhavn – og åbner desuden kontor i Glostrup.

De to totalentreprisekontrakter omfatter et 10.977 kvm stort boligprojekt ved Englunden i Herlev og et 8.024 kvm stort boligprojekt ved Bellishøj i Rødovre. Begge kontrakter er indgået med bygherre AEP.

– Det er ikke nødvendigvis let at bygge i København og få succes hermed. Det er derfor glædeligt at opleve den modtagelse, vi har fået som boligspecialist i forbindelse med opstarten. Og derfor helt i tråd med vores udvikling, når vi nu opskalerer omsætningen med de to indgåede kontrakter, siger salgs- og udviklingsdirektør Lars P. Adamsen, JCN Bolig.

Englunden i Herlev består af 121 etageboliger, heraf 21 rækkehuse i 2 plan. Boligerne er på cirka 90 kvm. Og beregnet til udlejning. Rækkehusene er væsentlig større. Arkitema er arkitekt, og LB Consult er ingeniør på projektet.

Bellishøj i Rødovre består af 87 boliger bygget som etagebyggeri i op til 5 plan. Bay Arch er arkitekt, mens Ingeniørgruppen Vestjylland er ingeniør.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder