Hannibal Hink. Foto: KHR Architecture. Foto: KHR Architecture

KHR ansætter COO som del af vækststrategi

KHR Architecture har ansat Hannibal Hink, der 1. august starter i en nyoprettet stilling som COO i arkitektfirmaet på Holmen i København. Han kommer fra en stilling som kontrakt- og projektchef i Erik Arkitekter, hvor han har været ansat siden september 2020 efter at være skiftet fra Schmidt Hammer Lassen Architects.

– Hannibal Hink har den helt rigtige erfaring og personlighed i forhold til vores virksomhedskultur og de kompetencer, vi har brug for i en COO-funktion, så vi glæder os meget til at få ham om bord, siger adm. direktør og partner Lars Kragh, KHR Architecture.

– Vi er vokset hastigt den seneste tid, og det har øget vores behov for ressourcestyring og ledelse. Både for at sikre god trivsel blandt medarbejderne og optimal udnyttelse af ressourcerne, så vi opnår en bedre indtjening på vores projekter.

Hannibal Hink er arkitekt fra Det Kongelige Akademi og uddannet byggeøkonom. Han har mange års erfaring som projekt- og personaleleder og har været ansvarlig for kontraktstyring og forretningsudvikling i større danske arkitektvirksomheder.

Hannibal Hink har international erfaring, der matcher godt med KHR Architectures internationale fokus, fremhæver parterne.

– Jeg glæder mig utroligt meget til at starte hos KHR og til at understøtte deres vækstmission. Det, der specielt tiltaler mig, er den helhedstilgang til at drive arkitektvirksomhed, som partnerkredsen lægger for dagen. Der er en enorm integritet i forhold til at ville skabe arkitektur i særklasse og en god arbejdsplads for medarbejderne. Bundlinjen skal naturligvis også hænge sammen, og der er mine kompetencer inden for kontrakt- og ressourcestyring vigtige redskaber, som jeg ser frem til at bringe i spil, siger Hannibal Hink.

KHR Architecture, som blandt andet har tegnet Københavns Metro og Københavns Universitet på Amager, fremlagde for nylig regnskab for 2020. Det viste et faldende og beskedent overskud, som blandt andet skyldes, at arkitektfirmaet har udvidet med 11 fuldtidsstillinger siden 2019.

Læs mere i KHR Architecture utilfreds med årsresultat

Læs alle arkitektnyheder her

Læs alle navnenyheder her

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder