De 30 etplansboliger på vejen Sophienlund i Hillerød. Foto: Engel & Völkers Commercial

Aarhusianske investorer handler boliger i Hillerød

Det aarhusianske investeringsselskab Crescendo har købt 30 etplansboliger på vejen Sophienlund i Hillerød. Boligerne er bygget i 2006 og er alle fuldt udlejet og i drift.

– Vi er meget tilfredse med denne investering, som vil give investor et ganske tilfredsstillende afkast allerede fra dag 1. Boligerne er velbeliggende, godt indrettet og har over en længere periode været i god og stabil drift. Vi ser gode muligheder for at optimere afkastet ved genudlejninger eller ved at frasælge boligerne enkeltvis. Så alt i alt er det et køb med interessante perspektiver, siger projektchef Joachim Rasmussen, Crescendo.

Projektet er gennemført som Private Placement.

Transaktionssummen er endnu ikke offentliggjort.

Boligerne er solgt af ejendomsselskabet Boligview, der hidtil har fungeret som administrator af boligerne. Boligview med base i Aarhus er hovedejet af adm. direktør Niels Juncker.

Salget er formidlet af partner Jonas Malberg, Engel & Völkers Commercial Aarhus, i samarbejde med afdelingen i Hillerød.

Dahl Advokatpartnerselskab og Winsløw Advokatpartnerselskab er også blandt flere rådgivere i handlen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder