Foto: Estate Media

Ny måling viser fremgang for både bolig, kontor og detail

Bolig, retail og kontor stod bedre i 1. kvartal 2021 sammenlignet med 4. kvartal 2020.

Det fremgår af Realkredit Danmarks nye temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme, hvor det Danske Bank-ejede realkreditinstitut med udgangspunkt i eget erhvervsvurderingssystem igen har zoomet ind på de tre segmenter.

Både ’bolig’, der dækker over boligudlejningsejendomme, ’kontor’ og ’retail’ bliver nu af chefanalytiker Mark Maack Gibson kategoriseret som ’svagt positiv’, efter alle tre segmenter i 4. kvartal 2020 blev kategoriseret som ’svagt negativ’.

– Måske er det den positive stemning på transaktionsmarkedet, som for alvor er slået igennem, da det især er et aftagende afkastkrav samt stigende ejendomspriser, som trækker signalerne op.

– For retail ser signalet imidlertid lidt for positivt ud, når man tænker på, at store dele af sektoren var lukket ned i 1. kvartal. Relativt færre vurderinger i kombination med en større andel af prime retailejendomme end normalt øger usikkerheden på signalet og kan have trukket det i en mere positiv retning end, hvad den underliggende udvikling reelt har været, fremhæver chefanalytikeren, der også peger på en generel robust dansk økonomi trods Covid-19.

Temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme i 1. kvartal 2021

Kilde og tabel: Realkredit Danmarks temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme i  1. kvartal 2021

Usikkerheder
I det hele taget er der en del usikkerheder forbundet med Realkredit Danmarks kvartalsanalyser, bemærker chefanalytikeren:

– En af de store udfordringer ved analyse af data på erhvervsejendomsmarkedet er, at antallet af observationer er væsentligt mindre end, hvad vi ser på det private boligmarked. Samtidig kan der være store forskelle på de ejendomme, der indgår i det statistiske grundlag. Ikke bare i forhold til geografi, størrelse og stand, men også i forhold til ejendommens anvendelse og fremtidige udviklingspotentiale.

– Det betyder, at der kan være betydelige udsving i data, som ikke nødvendigvis signalerer en underliggende ændring i udviklingen på ejendomsmarkedet, men blot kan være et resultat af ændringer i sammensætningen af data, forklarer Mark Maack Gibson.

For at kvalificerer temperaturmålingen indeholder Realkredit Danmarks kvartalsanalyser om investerings- og erhvervsejendomsmarkedet fire faktorer; tomgang, leje, afkast og pris.

Realkredit Danmarks erhvervsvurderingssystem indeholder mere end 1.000 vurderinger hvert kvartal inden for boligudlejning, retail og kontor, og det er disse data, som danner baggrund for Realkredit Danmarks kvartalsanalyser

(Faktaboks under grafikken)

Kilde og tabel: Realkredit Danmarks temperaturmåling af investerings- og erhvervsejendomme i  1. kvartal 2021

Fakta: Realkredit Danmarks analyser om investerings- og erhvervsejendomsmarkedet

– Realkredit Danmarks erhvervsvurderingssystem indeholder mere end 1.000 vurderinger hvert kvartal inden for boligudlejning, retail og kontor, og det er disse data, som danner baggrund for Realkredit Danmarks kvartalsanalyser

– Vurderinger laves typisk i forbindelse med ejendomstransaktioner, LTV-overvågninger og tillægsbelåning

– For at kvalificerer temperaturmålingerne indeholder Realkredit Danmarks kvartalsanalyser fire faktorer; tomgang, leje, afkast og pris





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder