På grunden på Jægergårdsgade har der tidligere været bank, og oprindeligt var bygningen opført som udvidelse af Aarhus Privatbank i 1918. Foto: Presse

Investorduo bygger Aarhus’ første svanemærkede boliger

Velliv og Pensiondanmark bygger Aarhus’ første svanemærkede boliger, oplyser den velkendte pensionsduo.

Deas Asset Management har udviklet ejendomsprojektet i Jægergårdsgade, og Deas er bygherrerådgiver og har fået projektet forhåndscertificeret på vegne af ejerne.

Når byggeriet står færdigt i foråret 2022, vil ejendommen have et samlet areal på 1.040 kvm, hvoraf størstedelen består af de 11 svanemærkede lejeboliger.

– Vi skal varetage kundernes interesser bedst muligt, og vi oplever et stigende fokus på at bidrage til en bæredygtig udvikling. Med dette projekt kan vi nu tilbyde svanemærkede boliger til vores kunder, der ønsker at bo i Aarhus, siger ejendomsdirektør Solveig Rannje, Velliv.

Foruden lejeboligerne rummer byggeriet to erhvervslejemål.

– Kombinationen af moderne, attraktive og energieffektive lejligheder og bæredygtige erhvervslejemål gør projektet i Jægergårdsgade til en god investering, som vil give afkast til medlemmernes pensionsopsparinger, siger ejendomsdirektør Marius Møller, Pensiondanmark.

Svanemærket er Nordens officielle miljømærke.

 

Fakta: Projektet

– Sted: Jægergårdsgade i Aarhus

– Ejer: Velliv og Pensiondanmark

– Projektudvikler: Deas Asset Management

– Bygherrerådgiver: Deas

– Hovedentreprenør: Enemærke & Petersen

– Ejendommen kommer til at rumme 11 lejeboliger og 2 erhvervslejemål

– Der bygges cirka 180 kvm erhverv og 734 kvm lejebolig med altaner og fælles tagterrasse, samlet set cirka 1.040 kvm

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Videre til værktøjslinje