Foto: Shutterstock

Tysk entreprenør åbner afdeling i Danmark

Der er udsigt til mere konkurrence i den danske bygge- og anlægsbranche.

Stigende efterspørgsel på Depenbrocks ydelser inden for havne- og maritime projekter i Skandinavien og kendskab til det skandinaviske marked får nu den tyske entreprenørvirksomhed til at etablere datterselskab i Danmark. Selskabet Depenbrock Scandinavia får et tæt samarbejde med Depenbrock Ingenieurwasserbau i Hamborg.

Depenbrock har i forvejen en solid portefølje i Østersø-området og Skandinavien og arbejder aktuelt med havnekonstruktioner og bygge- og anlægsprojekter on- & offshore i Polen, Litauen og Tyskland.

– Vi ønsker at satse mere på det skandinaviske marked. Derfor etablerer vi os nu i Danmark for at komme tættere på vores skandinaviske kunder og for bedre at kunne imødekomme deres behov, siger Erik Depenbrock, som får ansvaret for den danske afdeling sammen med Christoph Wellendorf og Kim Bringsjord.

Adm. direktør
Kim Bringsjord, som tidligere har arbejdet i blandt andet Züblin og Aarsleff-koncernen, bliver adm. direktør i Depenbrock Scandinavia.

– Vi er utrolig glade for at have fået Kim Bringsjord med ombord. Som topleder i byggebranchen med en international profil og omfattende erfaring inden for forskellige forretningsområder i Skandinavien er han den rette til at realisere Depenbrocks planer for fremtiden, siger Christoph Wellendorf i en meddelelse.

Depenbrocks portefølje omfatter planlægning, projektudvikling og implementering af alle havnekonstruktionsprojekter.

Depenbrock Scandinavia, som får base i Midtjylland, forventer at skulle ansætte en række medarbejdere i 2021.

 

Fakta: Depenbrock-koncernen

– Depenbrock-koncernens ydelser dækker alle områder inden for byggeri vejbyggeri, havnekonstruktioner, bygge- og anlægsprojekter on- & offshore, nøglefærdigt byggeri, renoveringer, offentlige-private partnerskaber, teknisk bygningsudstyr samt facility management

– Depenbrock beskæftiger mere end 1.300 medarbejdere i hovedkvarteret i Stemwede mellem Hamborg og Ruhr-distriktet og de øvrige 15 datterselskaber i Tyskland og Polen

Fakta: Depenbrock

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder