Carolinelunden-projektet i Kanalbyen i Fredericia. Illustration: Arkitema Architects

AP finder entreprenør til 143 boliger

Når AP Pensions datterselskab, AP Ejendomme, inden længe sætter gang i opførelsen af 143 svanemærkede lejeboliger i Carolinelunden i Fredericia, bliver det med NRE Denmark som totalentreprenør. For AP Ejendomme og NRE Denmark har netop indgået en totalentrepriseaftale for Carolinelund-projektet i Kanalbyen i Fredericia.

De to byggefelter, som Carolinelund bliver opført på, har AP Pension købt af Kanalbyen, som Fredericia Kommune og Realdania By og Byg er ejere af.

De 143 lejeboliger tegnet af Arkitema Architects er fordelt på 128 lejligheder, 10 rækkehuse og 5 town houses i to etager. Lejlighederne bliver på mellem 45 og 125 kvm. Boligerne er fordelt på to byggefelter.

– Vi har arbejdet sammen med NRE på flere forskellige projekter, og vi har hver gang haft et vellykket samarbejde, hvilket jeg er sikker på også bliver tilfældet for Carolinelund, siger adm. direktør Peter Olsson, AP Ejendomme, der forventer, at opførelsen af boligerne bliver sat i gang i juli.

Hos NRE Denmark ser man frem til, sammen med AP Pension, at sætte gang i opførelsen af Carolinelund.

– Det er et stort og spændende projekt, som vi skal opføre sammen med AP Pension. Der er tænkt nogle gode tanker om projektet, som vi er glade for, at vi kan være med til at realisere. Nu glæder vi os til, at vi for alvor kan gå i gang med opførelsen af de mange og forskelligartede boliger, som bliver opført i Carolinelund, siger teknisk direktør Kurt Laursen, NRE Denmark.

AP Ejendomme bygger i alt 450 boliger i Kanalbyen i Fredericia. Bag helhedsplanen står Arkitema Architects.

Læs mere i AP 450 boliger i Kanalbyen i Fredericia

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder