Koncerndirektør og hovedejer Frederik Barfoed, Barfoed Group. Foto: Wilfred Gachau

Barfoed Group bygger ungdomsboliger til egen portefølje

Barfoed Group har købt en central grund af Odense Letbane, hvorpå ejendomskoncernen hjemmehørende i den fynske hovedstad vil bygge 46 ungdomsboliger til egen portefølje.

Det sker med en samlet projektsum på 60 millioner kr.

Opførelsen af August Have på Nyborgvej i Odense C starter til sommer, hvor der bygges 46 boliger med mellem 1 og 3 værelser med altaner og parkering. August Have bliver direkte nabo til et andet byggeri opført af Barfoed Group, som hedder Fillippas Have, og som består af 30 boliger.

– Det er en rigtig god placering tæt på alt i Odense, og så er det fantastisk spændende at være med til at sætte et så massivt fodaftryk på et område i byen, som gennemgår en stor udvikling med blandt andet letbanen foran døren, men det er også et område, som vi kender godt, da vi har drevet virksomhed på den anden side af, siger koncerndirektør og hovedejer Frederik Barfoed, Barfoed Group.

Ungdomsboligerne er tegnet af Juul Frost Arkitekter med OBH Gruppen som rådgivende ingeniør.

Barfoed Group har endnu ikke fremlagt årsregnskab for 2020. I 2019 steg selskabets lejeindtægter til 411 millioner kr., mens årets resultat på 374 millioner kr. var en spids bedre end året før.

Læs mere i Barfoed Group får overskud på 2,4 milliarder kr. på fem år

Læs stort interview med Frederik Barfoed i Estate Magasin nr. 7/2020 her

Ungdomsboligprojektet August Have på Nyborgvej i Odense C. Illustration: Juul Frost Arkitekter

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder