Shoppingcentret Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København. Foto: Fisketorvet

Udsættelse af særskat kan give pusterum til pressede butikker

Mange små butikker og selvstændige kæmper lige nu for at overleve coronakrisen. Københavns socialborgmester, Mia Nygaard (Radikale Venstre), ønsker at række dem en hjælpende hånd ved foreløbig at udskyde dækningsafgiften, som er en særskat på erhvervsejendomme.

Forslaget kommer efter et møde om social ansvarlighed med shoppingcentret Fisketorvets kommercielle chef, Helle García Korndal.

Københavns Kommune udskød også dækningsafgiften i 2020. Nu har butikkerne igen været lukket i flere måneder. Derfor er der brug for, at der igen bliver fundet en ny midlertidig løsning og en mere langsigtet plan. Netop nu står Københavns Kommune over for overførselsforhandlinger, hvor det er muligt at reducere denne byrde for erhvervslivet.

– Vi er nødt til at se på, hvordan vi hjælper de erhvervsdrivende i København, så de ikke rammes dobbelt midt i en økonomisk krise. Jeg håber derfor, at vi kan finde et flertal for i første omgang at udskyde dækningsafgiften for igen at give butikker, restauranter, centre og erhvervsliv i København en håndsrækning. Så må vi derefter sænke dækningsafgiften i en mere langsigtet vækstplan til gavn for erhvervslivet og de mange københavnske arbejdspladser, siger Mia Nygaard i en meddelelse.

Ejendomdanmark støtter forslaget
Hos ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark, der er opmærksom på problemet, støttes det politiske forslag.

– Vi har alle en interesse i, at der er et stærkt erhvervsliv, når coronakrisen slipper sit greb om samfundet. Det er dejligt, at der er kræfter i kommunen, som prioriterer hjælpen til det erhvervsliv, der for tiden hænger i med neglene. Men derefter bør fokus være på, at vi sammen skaber rammerne for vækst, så vi kan nå de fælles mål om klima og nye boliger, siger adm. direktør Jannick Nytoft.

Læs også Vedtaget genåbning: Skuffende at store centre fortsat må vente

Få overblik Se de vigtige datoer i genåbningsplan

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder