Adm. direktør og ansvarlig indehaver Lone Bøegh Henriksen, Lone Bøegh Henriksen A/S, og kommende udlejningschef Lone Bille Schjødt (til højre). Foto: Home

Homes Lone Bøegh Henriksen ansætter udlejningschef

1. april tiltræder Lone Bille Schjødt en ny stilling som udlejningschef i Home-ejendomsmægler Lone Bøegh Henriksens projekt- og udlejningsafdeling på Teglholmen i Københavns Sydhavn. Her får hun ansvaret for ledelsen af cirka 30 medarbejdere i udlejningsafdelingen.

Lone Bille Schjødt har 30 års erfaring med ledende stillinger i finanssektoren og skifter fra en stilling i Alm. Brand Bank i Aarhus som østjysk regionsdirektør. Før det var Lone Bille Schjødt chef for Danske Banks Private Wealth Management.

Hun glæder sig til at skifte til en branche og en virksomhed, som hun har fulgt og også samarbejdet med.

– I Danske Bank har jeg arbejdet sammen med Home og ikke mindst med Home Lone Bøegh Henriksen, og jeg har altid være imponeret over ambitionsniveauet, det helhjertede kundefokus, professionalismen og den begejstring, der lyser ud af medarbejderne, siger Lone Bille Schjødt, der også bliver en del af ledergruppen i Lone Bøegh Henriksen A/S.

Vild vækst
Lone Bøegh Henriksen, der ud over Home Sydhavnen & Projektsalg driver 11 Home-butikker i hovedstadsområdet, er glad for at få Lone Bille Schjødt med på holdet som leder af afdelingen, der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer.

– Siden etableringen af afdelingen i 2014 har vi oplevet en vild vækst, og vi er gået fra at udleje cirka 20 boliger om måneden til nu at udleje mere end 3.000 boliger årligt, fortæller Lone Bøegh Henriksen.

 

Blå bog: Lone Bille Schjødt

– Lone Bille Schjødt har siden 1980’erne haft en række ledende stillinger i danske finansvirksomheder. Fra 1988 til 1998 var hun filialdirektør i BG Bank. Ved fusionen med Danske Bank var hun områdedirektør

– I Danske Bank fik hun som privatdirektør ansvar for privatkundeforretningen i københavnsområdet

– I banken sluttede hun som chef for Private Wealth Management, inden hun skiftede til Alm. Brand i 2019. Her blev hun regionsdirektør og fik i 2020 også titel af direktør for bankdelens privatforretning

 

Fakta: Lone Bøegh Henriksen A/S

– 12 Home-butikker i og omkring København, herunder Home Sydhavnen & Projektsalg, der er ’3 forretninger i 1’: En afdeling, der er specialiseret i projektsalg og nybyggeri, en afdeling, der udelukkende arbejder med udlejning af lejlighedsporteføljer, og en afdeling, der har fokus på salg af boliger i 2450 – både det nye og den gamle del af Sydhavnen

– Åbnet i slutningen af 2014 og udvidet i 2017

– Beskæf­tiger i dag cirka 35 medar­bejdere

– Udlejningsmarkedet er et voksende forretningsområde, der nu udgør mere end 3.000 udlejninger årligt for kunder med lejlighedsporteføljer

– Home LBH A/S er blandt de førende inden for projektudvikling, salg og udlejning af nyopførte boliger

– Derudover varetages rådgivningsopgaver for en lang række pensionskasser, fonde, inden- og udenlandske udviklere og inve­storer

Kilde: Home





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder