Nicolinehus på Aarhus Ø. Bolig- og kontorkomplekset består af 40.000 kvm og 25.000 kvm kælder. Illustration: Aart Architects

Alle kontorer i Nicolinehus udlejet – to år før åbning

Det Aarhus-baserede investeringsselskab Obton flytter sammen med søsterselskabet Koncenton, en af landets absolut mest fremadstormende ejendomsinvestorer, ind på alle godt 6.000 kvm kontorlejemål i Nicolinehus, som er under opførelse på Aarhus Ø.

Obton og Koncenton har godt 200 medarbejdere, der i dag holder til i Prismet. Men Obton Groups adm. direktør, medejer og medstifter, Anders Marcus, forventer at ansætte mere end 100 nye medarbejdere i de to selskaber frem mod indflytningen i Nicolinehus, som det Aarhus-baserede ejendoms- og projektudviklingsselskab Bricks står bag.

– Vi er afhængige af dygtige medarbejdere. Det er vores vigtigste råstof. Derfor ønsker vi at være en af Østjyllands mest attraktive arbejdspladser, der tiltrækker de bedste ansøgere fra området. Her tror vi på, at et så arkitektonisk spændende domicil som Nicolinehus på Aarhus Ø i sig selv kan være med til at skabe opmærksomhed om vores virksomhed. Både over for nye medarbejdere, men også i international sammenhæng, hvor man ikke skal underkende signalværdien i, hvordan man bor, siger Anders Marcus.

Læs også Kapitalfond køber stor bid af Koncenton-ejer i milliardhandel

Kun to lejemål tilbage
Hos Bricks glæder direktør, medejer og stifter, Martin Busk, sig over den generelt store interesse for Nicolinehus:

– Vi er stolte, ydmyge og meget glade for den modtagelse, Nicolinehus har fået. Med næsten to års byggetid tilbage er vi nu i mål med udlejningen af alle 6.000 kontorkvm, og vi er tilmed rundet 130 solgte ejerlejligheder ud af 180. Føtex er klar til at rykke ind, og alle øvrige butikslokaler og den centrale markedshal er også udlejet til en operatør, som er i fuld gang med at skabe det helt rigtige miks af specialbutikker, spisesteder og stadepladser.

– Reelt er det lige nu kun restauranten på toppen og fitnesscenteret under jorden, hvor vi endnu ikke har lukket de endelige aftaler, oplyser Martin Busk.

Obton og Koncenton flytter ind i Nicolinehus ved årsskiftet 2022/23.

Partner Søren Lindbjerg, Colliers, har formidlet udlejningsaftalen for Bricks.

Læs meget mere om Bricks’ ejerforhold og seneste offentliggjorte årsregnskaber i:

Bricks udvider direktionen som led i strategisk kursændring

 

Fakta: Nicolinehus på Aarhus Ø

– Bygherre: Nicolinehus A/S (Bricks A/S)

– Samlet størrelse: 40.000 kvm og 25.000 kvm kælder

– 181 ejerlejligheder

– 60 lejeboliger

– Godt 6.000 kvm kontor/erhverv fordelt på tre etager

– Dagligvarebutik, specialbutikker og restauranter

– Bar og restaurant på toppen

– Område med pool og sauna

– To etagers kælder med fitnesscenter og cirka 450 p-pladser

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder