Adm. direktør Christian Listov-Saabye, Moe. Foto: John Ehbrecht

Moe-direktør ny formand for rådgivende ingeniører

Torsdag blev adm. direktør Christian Listov-Saabye, Moe, på den årlige generalforsamling i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, valgt som ny formand. Den nye formand vil gøre det tydeligere, hvad branchen bidrager med til samfundet.

– Rådgivende ingeniørers arbejde er komplekst. Det kommer vi ikke til at lave om på. For det er os, der står for at knække de hårde nødder, når fremtidens bæredygtige løsninger skal designes. Men det bliver en del af strategien fremover at gøre det komplekse operationelt – ikke blot for vores kunder, men også for omverdenen, så den får et bedre billede af, hvad det er for opgaver, branchen er med til at løse, og hvordan, siger den nyvalgte formand, Christian Listov-Saabye.

Det var en enig bestyrelse, der indstillede den 63-årige Moe-direktør som ny formand, og han blev valgt uden modstander på generalforsamlingen. Christian Listov-Saabye har knap 40 års erfaring fra den rådgivende ingeniørbranche.

– Jeg ser frem til, at vi forhåbentligt snart kan mødes fysisk igen, og blandt andet holde vores årsmøde – det lyder måske som en praktisk detalje, men det med at se hinanden i øjnene er en virkelig stor del af det menneskelige aspekt i vores arbejde. Og det er jo først og fremmest mennesker, det handler om, selvom det er det tekniske vi arbejder med.

Christian Listov-Saabye efterfølger Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark, som formand for Foreningen af Rådgivende Ingeniører.

Christian Listov-Saabye har været medlem af FRI-bestyrelsen siden 2020.

Læs mere i Fire topdirektører valgt til FRI-bestyrelsen

FRI’s medlemsvirksomheder beskæftiger cirka 27.000 medarbejdere i Danmark og internationalt og har en global omsætning på godt 30 milliarder kr.

 

Blå bog: Christian Listov-Saabye

– Født 27. juni 1957 (63 år)

– Adm. direktør i Moes A/S i Søborg

– Uddannet cand.polyt. på DTU i 1983

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder