Oversigtskort over Odense Inderhavn. Illustration: Odense Kommune

A. Enggaard får godkendt kæmpe opkøb

Den nordjyske udviklings- og entreprenørkoncern A. Enggaard har onsdag aften fået politisk grønt lys til at købe 183.000 kvm i Odense Inderhavn.

Det skriver Fyens Stiftstidende.

Med undtagelse af Enhedslisten er partierne i Odense Byråd enige om, at det er den rigtige måde at gribe udviklingen af den sidste del af inderhavnen an på.

– Det har krævet mange og lange overvejelser hos partierne, men jeg er rigtig glad for, at så bredt et flertal står bag udviklingen af havnen i et samarbejde med A. Enggaard, siger borgmester Peter Rahbæk Juel (S) til Fyens Stiftstidende.

Ifølge avisens anonyme kilder kan handlen løbe op i 700 millioner kr.

Læs mere i Større trecifret millionhandel på vej i Odense

Enhedslisten har tidligere forklaret til avisen, at partiet er imod salget, fordi det er bekymret for, at ’udviklingen i for stor grad bliver styret af økonomiske interesser’.

Pensionskasser skal investere
I sidste uge indgik – som Estate Media har skrevet – A. Enggaard, Odense Kommune og Lindø port of Odense en samarbejdsaftale om at udvikle en ny bydel på havnen.

I den forbindelse sagde adm. direktør og ejer Asger Enggaard, A. Enggaard:

– Vi ser et meget stort udviklingspotentiale i Odense generelt og i havneområderne specifikt. Vi er derfor meget tilfredse med den samarbejdsaftale, vi har indgået med Lindø port of Odense og Odense Kommune, og vi glæder os til over de kommende år og i samarbejde med forskellige pensionskasser at tage fat på arbejdet, hvis alt falder på plads.

Bydelsudviklingsplanen skal efterfølgende erstatte Byomdannelsesplan 2.0 for havnens transformation fra industrihavn til levende bydel, som et enigt byråd vedtog i 2016.

Det er Lindø port of Odense, der sælger de syv arealer til A. Enggaard.

Læs mere i A. Enggaard køber stor del af Odense Havn

 

Fakta: Odense Inderhavn

Den første byomdannelsesplan for Odense Havn blev vedtaget i 2003. Siden er der blandt andet blevet bygget i alt 1.350 boliger samt kontorer/erhverv. Hertil kommer blandt andet Havneparken, Nordatlantisk Hus og Havnebadet. Siden er Byomdannelsesplan 2.0 for Odense Havn blevet vedtaget og det er den, der erstattes af den nye Bydelsudviklingsplan.

De syv delområder med delvist tilhørende vandarealer, som A. Enggaard køber helt eller delvist er:

  • Bryggen (47.570 kvm – området tættest på Åløkkeskoven)
  • Søkvarteret (44.650 kvm – området i forlængelse af Åløkkeskoven på venstre side af Gammelsø)
  • Siloøen (20.992 kvm)
  • Byens Ø (28.195 kvm)
  • Havnegadekvarteret (14.080 kvm – området på højre side af Havnegade fra Buchwaldsgade til Nørrevoldgade)
  • Pakhuskajen (21.904 kvm – området på venstre side af Havnegade fra Nørrevoldgade til Malmøgade)
  • Hjørnet af Promenadebyen ud mod Toldbodgade (5.721 kvm)

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder