Head of Research Gregers Nytoft Rasmussen, Colliers. Foto: Colliers.

Ny Head of Research i Colliers

1. marts tiltræder Gregers Nytoft Rasmussen som ny Head of Research i Colliers. Han har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet, hvor han de seneste år primært har beskæftiget sig med økonomiske eksperimenter og analyser kombineret med registerdata.

I sin ph.d.-afhandling og tidligere arbejde på Københavns Universitet har 30-årige Gregers Nytoft Rasmussen derudover arbejdet med at kombinere datakilder for at undersøge, hvordan økonomiske præferencer såsom tålmodighed og risikovillighed påvirker finansiel beslutningstagning.

Gregers Nytoft Rasmussen bliver tilknyttet Colliers’ Vurdering og Rådgivning, som til daglig ledes af Emil Helmsøe-Zinck:

– Gregers Nytoft Rasmussen kommer til at have en central rolle i vores ambitioner om fortsat at blive mere datadrevne og analytiske i vores tilgang til markedet. Vi oplever stadig et voksende behov for kompleks rådgivning, hvor investorer i hele Danmark ønsker en endnu større indsigt i ejendomsmarkedet og dets underliggende dynamikker.

– Derfor har vi valgt at investere yderligere i denne kompetence for at imødekomme vores kunders behov. Gregers Nytoft Rasmussen kommer til at arbejde i tæt samarbejde med vores vurdering- og rådgivningsafdeling, og vi forventer hurtigt, at vores nuværende og omfattende datagrundlag i endnu højere grad kan komme vores kunder til gode gennem et forbedret beslutningsgrundlag på baggrund af nye dataindsigter og -vinkler, som Gregers kan bidrage med, siger Emil Helmsøe-Zinck i en meddelelse.

Gregers Nytoft Rasmussen efterfølger Rune Tornøe Vølund, som er rykket til De Økonomiske Råd i Horsens, oplyser Colliers til Estate Media.

Læs også Newsec Advisory finder ny Head of Research som led i rokade





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder