Foto: Kamilla Sevel/Estate Media

Erhverv: – Åbn store butikker og centre

Første led i Corona-genåbningen af Danmark, herunder detailhandlen, er på vej fra 1. marts. Men der bør åbnes endnu mere op for butikkerne, end der er lagt op til – særligt dem, der ligger i de danske shoppingcentre bør ikke forbigås.

Det mener ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark.

– Der er ingen grund til, at shoppingcentrene ikke også skal have en chance. Det vil tværtimod tage presset af de mindre butikker, når der er flere muligheder for de handlende, som så vil blive spredt over langt flere kvm, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

’Har helt exceptionelt stærke muligheder’
Finn Sture Madsen, formand for Ejendomdanmarks retailudvalg og COO i Danske Shoppingcentre, er enig med Jannick Nytoft:

– Vi har gentaget mange gange, at vi er lydhøre over for alle tiltag, hvis vi blot kan få lov til at genåbne. Vi har helt exceptionelt stærke muligheder for at styre antallet af besøgende – vi gør det jo allerede, fordi vi har åbne butikker.

– Derfor vil jeg opfordre kraftigt til, at alle vores butikker får lov til at genåbne, fordi vi bedre end andre steder kan holde øje med, at der ikke kommer for mange mennesker ind i centrene – og det er ikke engang givet, at antallet af besøgende reelt vil stige efter en fair genåbning, siger Finn Sture Madsen.

’Ulogisk grænse på 5.000 kvm’
DI’s adm. direktør, Lars Sandahl Sørensen, håber, at genåbningen også omfatter blandt andet butikker på over 5.000 kvm.

– Grænsen på 5.000 kvm er en ulogisk grænse. Det bør være muligt at åbne alle forretninger, restaurationer, kulturoplevelser, attraktioner og idrætsaktiviteter, hvor man kan indrette sig klogt, så kravet til afstand kan overholdes, siger DI-direktøren.

Det kan eksempelvis sikres via booking af timeslots, som begrænser antallet af gæster ad gangen, forklarer Lars Sandahl Sørensen.

Onsdag fremlægger regeringen første led i genåbningen af Danmark.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder