Ralph Klein. Pixabay.

Varm luft og Vejland

Torsdag aften gik der varm luft i den på Københavns rådhus. En række politikere overvejede om de skulle skifte holdning på trods af, at der for 3 år siden blev indgået et forlig om, at man ville lægge et nyt kvarter i Ørestad, Vejlandskvarteret. Siden er der blevet brugt adskillige millioner på arkitektkonkurrencer, miljøundersøgelser, investoraftaler og meget andet. Hele maskineriet har været i gang.

Hvis så nogle SFere, løsgængere og Radikale torsdag aften havde skiftet mening, var det hele tabt på gulvet.

Vidste de mon, hvor stort et ressourceforbrug, de jonglerede rundt med og skabte usikkerhed omkring? Formentlig ikke. Den direkte kobling mellem de omkostninger, der er til udarbejdelse af hele grundlaget for projekt og udbud oplever politikerne stort set aldrig, for det ligger oftest i privat regi. I tilfældet med Vejlandskvarteret er en stor del af ressourcerne dog blevet brugt hos By & Havn, som oven i købet er ejet af Københavns kommune. Var sagen faldet, var det altså kommunens eget selskab, der havde arbejdet forgæves i 3 år.

Hele diskussionen er svær for selvom det virkede grotesk, at der nu blev sået tvivl om en beslutning, der egentlig var taget, så er de fleste nok omvendt enige i, at byens udvikling ikke bør stå stille og skal kunne tilpasses det  aktuelle samfund.

Først den konkrete sag:

I 1994 vandt et finsk arkitektfirma masterplanen for Ørestad – Københavns nye bydel. Det gik lidt trægt i starten, og for at få sammenhæng i den nye bydel startede man to steder. Dels fra oven – tættest på København og dels med en grund lige i det kommende infrastrukturelle kryds, som blev solgt til en billigere pris for at komme i gang. Det blev til Ferring-bygningen, der stod færdig i 2002. Og så begyndte det at gå lidt hurtigere. Fields kom til i 2004 og i slutningen af årtiet blev der bygget ud både i nord, hvor DRs koncerthus stod færdigt i 2009 og samtidig taget hul på Ørestad Syd.

Nak & Æd-stjerne blander sig
Kvartererne begyndte at forme sig, og med en ny masterplan i Ørestad Syd, der gjorde op med de store og lidt for bombastiske strukturer og ændrede en del erhverv til bolig, så var der kun den sidste bid tilbage af den oprindelige masterplan i midten af 2010erne. Det kvarter var placeret midt imellem Ørestad Nord og Ørestad City og skulle betjenes af den metrostation, der blev bygget helt fra starten. Men sådan skulle det ikke blive. For med blandt andet Nak & Æd-stjernen Nikolaj Kirk i front for at redde frøer og anden fauna endte en studehandel på Københavns Rådhus med at ændre i masterplanen og flytte kvarteret 500 meter længere mod vest – væk fra metrostationen.

Set fra min stol er det en temmelig tosset beslutning eftersom, der nu kommer en bydel midt på Fælleden, og den ikke bliver betjent af offentlig transport, som den kunne være blevet. Men nu er det en gang sådan, og så er der som nævnt blevet kastet mange ressourcer efter at skabe en bæredygtig, nyskabende og attraktiv ny bydel.

Byplaner skal faktisk være dynamiske
Udfordringen er dog desværre mere kompleks end som så. For nogle gange giver det god mening at ændre i allerede vedtagne planer. Det gjaldt for eksempel masterplanen i Ørestad Syd, der blev ændret på et tidspunkt, hvor det stod klart for alle, at den blanding af bolig og erhverv som oprindelig var tænkt, aldrig ville blive efterspurgt. Her var arbejdet ikke fremskredent, og der stod ikke en detaljeret plan klar med investorer og rådgivere.

Så det er jo ikke sådan, at fordi der engang er blevet taget en politisk beslutning, kan den ikke ændres. Tværtimod skal de vågne politikere hele tiden tilpasse byen til den dynamiske samfundsudvikling, som vi er en del af. Især kommer der store opgaver i de kommende år med at sikre samarbejde mellem offentlige myndigheder og private ejendomsejere i mange bykerner, som kommer under stor forandring.

Hvis for eksempel en udvikler eller bygherre har fået lov til at bygge 100 5-værelses lejligheder, og tomgangen er 10 procent i 5-værelses lejligheder i byen, så giver det mening, at politikerne stiller spørgsmålstegn ved, om byen mon har brug for flere eller man i fællesskab skulle gentænke planen. Men det giver ikke mening at skalte og valte med projekter, der allerede er nået langt og som der ikke er konkrete forbehold overfor eller nye aspekter, der ændrer efterspørgslen grundlæggende. I så fald er det bare varm politisk og populistisk luft, og det skader samarbejdet og tilliden mellem private bygherrer og offentlige myndigheder.

Nej tak til flere gysere
En ting er boligmarkedet, som har klaret sig fint gennem corona-året, men når først vi kommer i gang igen, vil vi se et stærkt udfordret detailliv. Det kommer til at smitte af på bykernerne. Der bliver brug for samarbejde om at udvikle byerne over hele Danmark, og derfor er der brug for nøjagtig det modsatte af løs snak og varm luft. Der er brug for konkret og konstruktivt samarbejde og tillid mellem planmyndigheder, ejendomsinvestorer, udviklere og detailhandlere.

Så nej tak til flere underminerende gysere a la den, man så Danmarks største byråd, Borgerrepræsentationen i København, gennemføre på Teams torsdag aften.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder