København. Foto: Martin Heiberg

The Many og Deas indgår strategisk og operationelt samarbejde

Den danske investeringsplatform og startup The Many, der gør det nemt for private at investere i fast ejendom via en online investeringsplatform, indgår samarbejde med Deas Asset Management om sourcing af ejendomme til The Manys platform, asset management og ejendomsadministration.

– Vi er en vækstvirksomhed med fokus på at demokratisere adgangen til ejendomsinvesteringer af høj kvalitet til private mennesker. Vi har valgt Deas Asset Management som samarbejdspartner, fordi Deas er en institution i sig selv inden for forvaltning af fast ejendom.

– Med den her aftale har vi nu hele infrastrukturen på plads til at kunne vækste, og med vores strategiske samarbejde har vi sikret en pipeline af meget attraktive ejendomme, siger adm. direktør, medejer og medstifter David Svante Hansen, The Many.

The Manys ejendomsportefølje består af nyere boligudlejningsejendomme i Storkøbenhavn. Samarbejdet med Deas Asset Management betyder, at The Many kan tage det sidste skridt mod at kunne tilbyde investeringerne i større danske byer, som hele tiden har været målet. På længere sigt vil The Many også tilbyde investering i udlandet.

– Vi er meget glade for at byde The Many velkommen som ny kunde. The Many er en fremadstormende virksomhed, som tilbyder et unikt produkt i markedet. Investeringsplatformen åbner ejendomsmarkedet op for nye investorer, og vi er glade for at komme på en spændende vækstrejse sammen med en dansk fintechvirksomhed af international kaliber, siger adm. direktør Benny Buchardt Andersen, Deas Asset Management.

I Estate Podcasten ’Kamilla & Kompagni’ uddyber Benny Buchardt Andersen baggrunden for den nye aftale og rollefordelingen mellem Deas og The Many. Lyt med her (indslaget starter ved 13:40)

Læs også The Many vil ekspandere – pilen peger først mod Aarhus

 

Fakta: The Many

– Investeringsplatform The Many tilbyder investeringer i fast ejendom via ejendomsfonde til ’almindelige mennesker’, herunder dem, som ikke har haft adgang til denne slags investeringer før

– Tilladelse til at forvalte og markedsføre alternative investeringsfonde til private investorer

– Selskabet fik tilladelse til at udbyde alternative investeringsfonde i februar 2019, inden den første boligfond blev lanceret i april 2019

– +300 millioner kr. i assets under management

– +4.300 investorer

– Tilbyder investering fra 5.000 kr.

– Tilbyder snart også mulighed for at investere i grøn energiproduktion via medejerskab af solcelleanlæg og vindmølleparker

– 22 medarbejdere

Kilde: The Many

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder

Emil Harritshøj: Sug viden til dig og husk at dele ud af din egen