Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MIR) bygger 20.000 kvm i Odense SØ, hvor de to virksomheder flytter sammen i en ejendom til robotudvikling og -produktion. Illustration: 3XN

3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.

3XN har vundet konkurrencen om at tegne Universal Robots’ (UR) og Mobile Industrial Robots’ (MIR) nye fælles domicil Cobot Hub på 20.000 kvm i Odense.

Det sker, efter de to virksomheder for et år siden meddelte, at de flytter sammen i en ejendom til robotudvikling og -produktion. Dengang var planen at bygge 32.000 kvm.

Læs mere i Robotvirksomheder vil bygge 32.000 kvm i Odense

Mobile Industrial Robots og Universal Robots har sammen købt en 50.000 kvm stor byggegrund på Energivej i Odense SØ syd for Fynske Motorvej. Her vil de med finansiel opbakning fra deres amerikanske ejer, teknologikoncernen Teradyne, investere en kvart milliard kr. i byggeriet af en Cobot Hub i verdens ’cobot-hovedstad’, Odense. Cobots er den slags robotter, der kan arbejde tæt sammen med mennesker og styrke både arbejdsmiljø og produktivitet.

– Valget faldt på 3XN på grund af deres evner til at skabe bygninger med fokus på innovative og kreative miljøer. Det går hånd i hånd med vores og MIR’s fokus på at udvikle fremtidens robotter, der kan være med til at indfri det store markedspotentiale, der er inden for for collaborative automation, siger Greg Smith, midlertidig President for Universal Robots, i en meddelelse.

Navnet på det kommende domicil Cobot Hub, som forventes færdigopført i 2023, kommer fra en sammentrækning af ’collaborative’ og ’robots’, og omfatter robotter, der fungerer i et samarbejde eller interaktion med mennesker.

Illustration: 3XN

Fakta

Navn: Cobot Hub
Sted: Energivej i Odense SØ
Bygherre: Universal Robots (UR) og Mobile Industrial Robots (MIR)
Team: 3XN
Samarbejdspartnere: Moe og HJ Landskab
Størrelse: 20.000 kvm
Byggesum: Kvart milliard kr.
Forventet færdig: 2023

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder