Boligkomplekset Ravnsborghave på Vordingborgvej 35 i Køge. Foto: Nordicals/presse

Tre investorer køber boligkompleks for knap 200 millioner kr. off-market

Fem nyopførte boligblokke med i alt 63 lejligheder i Køge har fået nye ejere efter en transaktion off-market til knap 200 millioner kr.

De 5.700 kvm boliger i Ravnsborghave på Vordingborgvej ligger 1 km syd for centrum.

Bag opkøbet står tre private investorer, oplyser Nordicals Sjælland, som har formidlet salget.

Sælger er den sydsjællandske ejendomsudvikler Kiss Development, som har bygget Ravnsborghave og er i gang med flere boligprojekter på Sjælland. Kiss Development i Vordingborg er ejet af Michael Gurskov Eskildsen.

Vil gerne investere 20-50 millioner kr. i boliger 
– Vi solgte op til årsskiftet alle fem boligblokke i Ravnsborghave fordelt på tre private investorer – en fra Køge og to fra hovedstadsområdet. Der var meget stor interesse, og det oplever vi løbende for velbeliggende boligejendomme i de større byer på Sjælland. Mange private investorer, ofte fra lokalområdet, vil gerne investere 20-50 millioner kr. i boligejendomme med god beliggenhed og stabilt afkast, siger Kenneth Hansen, partner i Nordicals Sjælland med afdelinger i Køge, Næstved, Roskilde og Slagelse.

Handlen foregik som nævnt off-market. Nordicals Sjælland kontaktede mulige investorer i sit kontaktnet. Nordicals med 170 ansatte og 23 erhvervscentre samarbejder internationalt med britiske Savills.

Læs også Sjællandsk udvikler køber ejendom i Roskilde og vil bygge 5.000 kvm boliger

Læs mere i Ejendomsudvikler ind i Roskilde: Alt er til salg til den rette pris

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder