
Casa finder bæredygtighedschef i Sweco
Bliver en del af holdet på det rigtige tidspunkt, lyder det fra entreprenøren
Som led i Casas bæredygtighedsstrategi har udviklings- og entreprenørkoncernen ansat Henriette Menå Grud som ny bæredygtighedschef. Henriette Menå Grud, som netop er tiltrådt, kommer fra en stilling i den rådgivende arkitekt- og ingeniørvirksomhed Sweco, hvor hun har arbejdet med bæredygtigt byggeri, blandt andet som DGNB-auditor.
– Henriette Menå Grud bliver en del af holdet på det helt rigtige tidspunkt. Grundstenene er lagt, og vi er klar til at bygge videre på det bæredygtige CASA. Vi har en ambition om, at 95 procent af alle vores byggerier skal være bæredygtighedscertificerede i 2023, og for at nå det mål har vi brug for kompetente mennesker som Henriette ved roret, siger COO Michael Storgaard, Casa, i en kommentar.
I slutningen af 2019 lancerede Casa sin 2023-strategi. Et af de bærende elementer er bæredygtigt byggeri, som virksomheden har en ambition om at være førende indenfor. På få år er antallet af certificerede projekter mangedoblet, og upcycling, DGNB og affaldshåndtering er blevet dagligdags begreber. Nu, et år efter strategiens start, er Henriette Menå Grud tiltrådt som bæredygtighedschef. Hun får ansvaret for at sikre at strategien implementeres i hele forretningen og at fungere som intern auditor på udvalgte projekter.
Fokus på bæredygtighedscertificeringer
Henriette Menå Grud har en kandidat fra DTU og er uddannet DGNB-auditor. I mere end 10 år har hun arbejdet med energioptimering og bæredygtighed både som rådgiver og auditor. Hun har senest arbejdet som DGNB-konsulent i Sweco og underviser desuden på DGNB-konsulentuddannelsen.
– Casa har store ambitioner på bæredygtighedsområdet, men jeg mærker en gejst og drivkraft blandt mine nye kolleger, der overbeviser mig om, at vi nok skal komme i mål, siger Henriette Menå Grud.
Hun har arbejdet med bæredygtighedscertificeringer siden 2016 og har blandt andet været med i pilotfasen for DGNB-manualen for kontorejendomme i drift og været med til at certificere Danmarks første DGNB-certificerede daginstitution.
Henriette Menå Grud har tidligere været ansat i Alectia, BK Consult, Deloitte og altså senest Sweco.
Læs også:
Kommentarer
Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
Pluss, Investering, Retail, Transaktioner / onsdag 20. januar 2021
Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
Investering / torsdag 21. januar 2021
Investorgruppe køber op til stort boligprojekt i Københavns Sydhavn
Pluss, Investering, København, Transaktioner / onsdag 20. januar 2021





Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
- Kaare Dybvad bliver indenrigs- og boligminister: – Jeg er stolt
- Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
- Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
- Investorgruppe køber op til stort boligprojekt i Københavns Sydhavn
- 42 procent forventer lavere priser på detailejendomme
- Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere
- 3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.
- Indrejseforbud forhindrede udenlandske investorer i trecifret millionopkøb
- Colliers forudser 50 procent stigning i investeringer i år