
Peter Norvig og hustru anholdt og sigtet for millionsvindel
Københavns Politi har ifølge Ejendomswatch anholdt ægteparret for at snyde med Covid-19-lønkompensation
Peter Norvig og hans hustru Hanne Nørrisgaard er ifølge Ejendomswatch’ oplysninger blevet anholdt og sigtet for svindel med Covid-19-lønkompensation.
Estate Media har forgæves forsøgt at få bekræftet oplysningerne af ægteparret.
Onsdag skrev Københavns Politi følgende på Twitter:
– Vi har i dag anholdt og sigtet en mand og en kvinde for at have svindlet med Covid-19-lønkompensation for over 2.600.000 kr. i to virksomheder. Beløbet var fordelt på fem ansøgninger til Erhvervsstyrelsen.
Københavns Politi ønsker på grund af personbeskyttelse ikke at oplyse, om manden og kvinden er Peter Norvig og Hanne Nørrisgaard.
Peter Norvig har afvist svindel
Ifølge Ejendomswatch’ ubekræftede oplysninger er Peter Norvig og Hanne Nørrisgaards mulige svindel foregået gennem to selskaber – henholdsvis ejendomsformidlingsvirksomheden B2B Property, som Peter Norvig driver, samt Loving Rooms, der er en møbelforretning drevet af Hanne Nørrisgaard.
I december 2020 afviste Peter Norvig svindel med lønkompensation.
– Der er ikke noget som helst coronasvindel i det her. Der er søgt om tilskud til de rigtige medarbejdere, og vi har dokumenteret det hele overfor Erhvervsstyrelsen. Så det tager vi stille og roligt, sagde han til Ejendomswatch.
Frakendt sin titel som ejendomsmægler
Peter Norvigs tidligere virksomheder har før fået bøder for mere end 750.000 kr., blandt andet for ikke at tilbagebetale depositum til købere, hvor handlen ikke var gået igennem. Af de årsager blev Peter Norvig i 2018 frakendt sin titel som ejendomsmægler.
Peter Norvig blev allerede i 2013 ekskluderet fra Dansk Ejendomsmæglerforening, da han havde problemer med at tilbagebetale penge til sine kunder.
Læs mere i Peter Norvig frataget retten til at kalde sig ejendomsmægler
Læs også DE: Nu skal der sættes en endelig stopper for Peter Norvigs hærgen
Læs også:
Kommentarer
Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 21. januar 2021
Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
Investering / torsdag 21. januar 2021
Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
Pluss, Investering, Retail, Transaktioner / onsdag 20. januar 2021
3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.
Arkitektfirmaer, Odense / torsdag 21. januar 2021
Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere
Pluss, Asset Management, Investering / onsdag 20. januar 2021





Kommende konferencer
WEBINAR Joint venture og strategiske partnerskaber
– fælles udvikling af ejendomme og værdier
Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021
- fra købstad til knudepunkt
Estate Podcast
Seneste nyheder
- Karen Mosbech: Jeg har behov for et nyt kapitel med mere fleksibilitet
- Pensionskasser satser mere og mere på ejendomme – runder 200 milliarder kr.
- 42 procent forventer lavere priser på detailejendomme
- Coop køber Peter Zobel-ejendomme for trecifret millionbeløb i Nordsjælland
- 3XN vinder nyt robotdomicil til kvart milliard kr.
- Private erhvervsfolk stifter asset management-selskab for velhavere
- Investorgruppe køber op til stort boligprojekt i Københavns Sydhavn
- Indrejseforbud forhindrede udenlandske investorer i trecifret millionopkøb
- Dansk investor køber kontorejendom på Østerbro for 232 millioner kr.
- Colliers forudser 50 procent stigning i investeringer i år