Projektet med Torveporten i Valby. Boligerne er tegnet af Arkitema Architects, Umeus-kollegiet af Cebra og Woods-kontorbygningen af Werk, som også er landskabsarkitekt

Nrep og Balder går sammen om 35.000 kvm stort projekt i Valby  

I et ligeligt partnerskab mellem Balder Danmark og Nrep bygger parterne over de kommende år et bæredygtigt byggeri ved det gamle grønttorv i Valby. Det samlede projekt på 35.174 kvm plus parkeringskældre består af et Woods-kontorhus, et Umeus-kollegie og cirka 165 boliger.

Arealfordelingen er 12.375 kvm boliger, 15.074 kvm studieboliger og 7.725 kvm kontor.

– Både Woods og Umeus er udviklet på baggrund af grundige analyser af, hvad nutidens virksomheder og ansatte og nutidens studerende forventer af henholdsvis kontorfaciliteter og studenterboliger. Vi er derfor glade for at kunne levere målrettede løsninger til nutidens virksomheder og studerende – København har behov for begge dele, siger investeringsdirektør Olli Fischer, Nrep, i en meddelelse.

Projektet bærer navnet Torveporten. Opførelsen går snart i gang, inden den forventes afsluttet i 2024.

Hos Sjælsø Management, der skal stå for byggestyringen, og Balder er der selvsagt også tilfredshed med det nye projekt.

– Hos Balder anser vi Nrep som én af de mest professionelle aktører på det nordiske ejendomsmarked. Vi ser derfor frem til samarbejdet om disse attraktive projekter. Vi er sikre på, at samarbejdet vil resultere i stor værdiskabelse for alle parter, siger Balder Danmarks adm. direktør, Flemming Joseph Jensen.

Boligerne er tegnet af Arkitema Architects, Umeus-kollegiet af Cebra og Woods-kontorbygningen af Werk, som også er landskabsarkitekt. AB Clausen er rådgivende ingeniør.

Den nordiske ejendomsudvikler og -investor Nrep er i forvejen ved at etablere Woods-kontorbygninger i Ørestad og i Nordvestkvarteret i København samt Umeus-kollegier på Østerbro, Frederiksberg, Amager og i Københavns Nordhavn.

Læs også Nrep investerer 600 millioner kr. i 24.000 kvm stort kontor- og hotelprojekt i Ørestad

Nrep, Balder og Sjælsø Management
Nrep, som har aktiver for omkring 37 milliarder kr. under forvaltning og mere end 300 ejendomsinvesteringer, har i øvrigt netop annonceret køb af et boligprojekt i Ørestad.

Læs mere i Nrep køber 9.200 kvm københavnske boliger

Onsdag annoncerede Balder, der i Danmark i alt har ejendomme og igangværende projekter for cirka 12 milliarder kr., et 21.000 kvm stort boligprojekt i Espergærde.

Læs mere i Balder bag nordsjællandsk boligprojekt på 21.000 kvm

I 2016 erhvervede Balder 49 procent af Sjælsø Management, og de to virksomheder har derfor siden haft et tæt samarbejde om en lang række projekter.

Balder i Danmark er en del af den svenske Balder-koncern med adm. direktør Erik Selin. Balder Danmark er 100 procent ejet af Fastighets AB Balder, som er børsnoteret på Nasdaq Stockholm.

Læs mere i Sjælsø Management opnår trecifret millionoverskud på tre år

 

Fakta: Torveporten i Valby

– Samlet areal: 35.174 kvm + parkeringskældre

– Arealfordeling: 12.375 kvm boliger, 15.074 kvm studieboliger og 7.725 kvm kontor

– Opførelsesperiode: 2021-2024

– Adresse: Gammel Køge Landevej 78-82, Valby

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder