Foto: Pyska/Pixabay.

Copycat – her er faren ved fremtidens boligformer

Boligmarkedet i 2020 har været præget af en række nye koncepter, der i disse år bliver foldet ud over Danmark. Casa Groups Plushuse, Eco Village,  Tetris’ Agorahaverne, Balders Bovieran, PFAs Evia og mange andre.

Fælles for dem er, at de er konceptuerede for at kunne skabe billigere boliger, der brandmæssigt måske tilpasses i det lokale miljø, men gennemgående er lig projekterne i de øvrige byer, hvor de bliver foldet ud.

Vi har set det før. 60ernes typehuse og parcelhuskvarterer, 70ernes betonbyggerier. Konceptuelle byggerier, som blev rullet ud flere steder i landet samtidig. Hver gang har det været i bedste mening i forhold til at få dækket et akut boligbehov og ikke mindst bygge billigt og godt.

I boligmarkedet i dag er der derfor modsatrettede tendenser, for samtidig er der stor efterspørgsel på individualisme. Måske er argumentet nok lidt fortærsket med, at der er i dag 37 familieformer og derfor brug for meget mere end én type familiebolig, men ikke desto mindre er det rigtigt. Der er brug for meget forskelligartede boliger til meget forskelligartede måder at leve på. Vi har formentlig ikke lignet hinanden så lidt nogensinde før, som vi gør i dag, og når man skal vælge en bolig, er det klart, at noget så kendetegnende – som hele rammen for vores liv – i videst muligt omfang skal afspejle, hvem vi er.

Nej tak til tømning af tagrender
På den anden side vil mange gerne bo uden at skulle forholde sig til tømning af tagrender, maling af paneler, græsslåning og trappevask, og det harmonerer bare bedst med servicerede fællesskaber. Og hvis der udviklingsmæssigt skal være økonomi i det, og samtidig skal kunne bygges boliger, som appellerer til en større del af befolkningen, så er det konceptuelle helt rigtigt tænkt.

Her er det næppe individualiteten, der er vigtigst, men serviceniveauet og faciliteterne til en overkommelig pris, der trækker – især når man flytter i det, der i de fleste koncepter bliver kaldt “seniorboliger”. Man kan måske her indskyde, at for skribenten, der selv er på den festlige side af 50, så virker det lige lovlig fremme i skoene, – at de fleste seniorbofællesskaber adresserer målgruppen som værende, at man er seniormoden, når man er 55+. Det er nok lige ungt nok i en tid, hvor alt andet i livet rykkes til senere brug eg. vi får børn senere, vi flytter hjemmefra senere, vi dør senere, vi køber vores første ejerbolig senere, vi kommer til at gå på pension senere etc etc.

Man kunne måske indskyde, at det kan virke lidt paradoksalt, at på trods af, at mange private og institutionelle investorer altså nu konceptuerer boligbyggerier, så bygger vi stadig plejehjem og plejeboliger helt fra grunden med nye arkitektteams tilpasset det lokale kommunale miljø over hele Danmark. Netop der kunne man måske godt overveje, om man i højere grad kunne genbruge hinandens investeringer i konceptudvikling rundt omkring i Danmark i højere grad end man gør i dag.

Nethandlen er steget markant i de seneste år, og et af argumenterne, der har været fremført for ikke at handle i for eksempel et butikscenter er, at “det hele ligner hinanden”. Man “ser” de samme butikker og de samme koncepter, om man kommer ind i Aalborg Storcenter, Kolding Storcenter, Rosengårdcentret eller Fields. På samme måde kan udfoldelsen af konceptbyggerier bidrage til, at den ene by kommer til at ligne den anden, og det ene byggeri kommer til at ligne det andet.

Udrulningen i 60erne
Derfor ligger der en kæmpe opgave for de selskaber, der nu ruller koncepterne ud i at lære noget af det fokus på individualisme, som de offentlige myndigheder måske lidt misforstået fra den kant og i den grad har praktiseret siden velfærdsbyggeriet blev rullet ud for alvor i 60erne.

Der vil være stor efterspørgsel på de første af de forskellige koncepter, når de står færdige i de kommende år, men spørgsmålet er om de familier eller ældre, der skal flytte ind i et byggeri, der ligner noget i 20 andre byer, synes det understøtter deres individualitet nok. Tetris har navngivet sine byggerier med udgangspunkt i lokale kendisser, og det er en god start. Andre har tænkt andre ting og detaljer ind for at individualisere konceptualiseringen, og appellen om at tænke sig om en ekstra gang er generel og ikke rettet mod enkelte aktører – for der er mange af dem i markedet i øjeblikket.

Heldigvis har coronakrisen ikke haft markant indflydelse på ejendomsbranchen og slet ikke negativ indflydelse på boligefterspørgslen. Derfor må det forventes, at der bliver fuld fart på boligbyggeriet i 2021, og der bliver nok også en vis konkurrence mellem de forskellige koncepter om at komme først i de enkelte byer og områder. Men derfor så meget ekstra grund til at opfordre til at vurdere koncepterne i kontekst både fra offentlig side og fra bygherres side. For ellers kan projektet måske godt afsættes nu, men så står vi med en vigende efterspørgsel i de nye boligkvarterer om 20-30 år. Og vi skulle jo helst have lært af vores fejl, så vi kombinerer individualisme med konceptualisering og gør de byggerier, der opføres i dag til kvarterer, som man om 100 år ser tilbage på med samme glæde om hjertet, som de brokvarterer, der blev udbygget i landets store byer for 100-150 år siden.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder