Estate Media –

Nyheder – Danmark

Bellevue Ejendomsinvest står bag 50 lejligheder på Hegnet i Roskilde-bydelen Trekroner. Illustration: Årstiderne Arkitekter

Aarhusiansk investor vinder igen i Roskilde – denne gang 3.480 kvm boliger

Opførelsen går i gang så hurtigt som muligt, når en totalentreprenør er fundet

Søren Duran Duus

onsdag 2. december 2020 14:26

Aarhusianske Bellevue Ejendomsinvest har igen – sammen med Årstiderne Arkitekter – vundet et kommunalt projektudbud i Roskilde-bydelen Trekroner cirka 5 km fra Roskilde centrum.

1. december overtog selskabet Hegnet 1 fra grundsælger Roskilde Kommune.

Projektet er tegnet som fem punkthuse i to og tre etager med hver 10 lejligheder. Byggeriet bliver i alt 3.480 kvm og indeholdende 50 lejligheder på mellem 59 og 88 kvm. Alle lejligheder får egen altan, og hvert punkthus får en fælles tagterrasse. Byggeriet vil blive opført med certificeringen Svanemærket.

Opførelsen går i gang så hurtigt som muligt, når en totalentreprenør er fundet. Forventet indflytning er medio 2022.

Så sent som i slutningen af september annoncerede Bellevue Ejendomsinvest at have vundet et lignende projektudbud med i alt 2.836 kvm fordelt på 25 udlejningsboliger i Trekroner.

Læs mere i Aarhusiansk investor vinder 2.800 kvm boliger i Roskilde

Bellevue Ejendomsinvest blev stiftet i 2012 af medejer og direktør Knud Erik Rasmussen samt medejer og bestyrelsesformand Henning Norup. I 2016 blev Christian S. Broch-Lips optaget i ejerkredsen. Ejendomsinvesteringsselskabet investerer i nye og nyere boligudlejningsejendomme og blandede byejendomme.

Geografisk investeres i Østjylland og hovedstadsområdet. Hvert opkøb finansieres med kreditforeningslån og egenkapital og placeres i separate ejendomsselskaber.

Op til 90 procent af aktierne i selskaberne tilbydes eksterne investorer.

Bellevue Ejendomsinvest A/S opnåede i 2019 et resultat før skat på 7,4 millioner kr. mod 0,9 million kr. i 2018.

( Besøgt 366 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nyopførte boliger solgt i trecifret millionhandel

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Ny amerikansk investor i Danmark køber Skt. Petri i milliardhandel

Hotel, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Bankinvests ejendomsfond runder 6,3 milliarder kr.

Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Kendt ejendom fra Matador solgt off-market

Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

The Many vil ekspandere – pilen peger først mod Aarhus

PropTech, Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Ny direktør i PFA’s seniorboligselskab efter Michael Nyboe

Bolig, Investering, Virksomheder og mennesker / mandag 25. januar 2021

Kommende konferencer

Onsdag den 3. februar kl. 10:00

WEBINAR Cirkulært byggeri

- nyeste trends og tendenser

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt



Estate Podcast

Seneste nyheder