Estate Media –

Nyheder – Danmark

Det svenske ejendomsselskab K-Fastigheter er på vej med 95 lejligheder fordelt i et 7.800 kvm stort bygge- og boligprojekt i Vallensbæk Strand sydvest for København. Estate Pluss har tidligere omtalt handlen. Illustration: Presse

Stigende interesse for projektbyggerier uden for København og Aarhus

Interessen for at investere i boligprojekter kommer fra nationale og internationale investorer

Søren Duran Duus

tirsdag 1. december 2020 7:34

Projektområdet har i mange år været i hastig udvikling i København og Aarhus, men i den seneste tid er købsinteressen for projekter i Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse og Ringsted steget massivt.

Det mærker blandt andre projektchef Bjørn Gervø, EDC Projekt Poul Erik Bech.

– Vi har endnu mere travlt, end før coronakrisen satte ind, hvor det også gik supergodt. Mange vil gerne investere i boligudlejning, fordi der er masser af lejere. Investorerne jagter i øjeblikket de gode beliggenheder, og interessen breder sig meget længere ud end København og Aarhus, hvor der efterhånden ikke er meget ledig jord tilbage. Derfor ser vi flere projekter i sjællandske byer som Roskilde, Køge, Holbæk, Slagelse og Ringsted, siger Bjørn Gervø i en meddelelse.

Han peger på, at Danmark økonomisk bliver opfattet som en sikker havn, og derfor har interessen de senere år været stor for boliger fra mange udenlandske investorer. Samtidig bliver de store danske pensionskasser og ejendomsudviklere ved med at investere i boligprojekter.

– Vi hjælper også mange private investorer, for eksempel med at finde byggejord og udvikle fornuftige projekter, som ikke nødvendigvis er kæmpestore. Og der er flere private investorer, end man måske umiddelbart skulle tro. Det kan være iværksættere, som har solgt deres virksomhed, det kan være velhavende familier, og det kan være mennesker, som løbende har opbygget en pæn formue og vil placere noget af den i ejendomme, siger Bjørn Gervø.

Svensk investor: Derfor
Det svenske ejendomsselskab K-Fastigheter er blandt investorer, som har fået øjnene op for Danmark og særligt Sjælland. Siden marts har K-Fastigheter investeret i fire forskellige projekter i fire kommuner enten vest eller sydvest for København.

– Der er stor efterspørgsel på lejelejligheder af høj kvalitet, der også kan tilbyde nærhed til naturen, en strand og god infrastruktur, siger adm. direktør, stifter og medejer Jacob Karlsson, K-Fast Holding.

Læs mere i Svensk investor investerer kvart milliard kr. i boligprojekt – køber grund af de Linde

Læs også Svensk investor køber tredje boligprojekt i Danmark – i år og i alt

Læs også Svensk investor slår til igen – køber boligprojekt for 110 millioner kr.

Læs også Svensk investor går ind i Danmark med 7.800 kvm stort boligprojekt

( Besøgt 255 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nyopførte boliger solgt i trecifret millionhandel

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Ny amerikansk investor i Danmark køber Skt. Petri i milliardhandel

Hotel, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Bankinvests ejendomsfond runder 6,3 milliarder kr.

Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Kendt ejendom fra Matador solgt off-market

Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

The Many vil ekspandere – pilen peger først mod Aarhus

PropTech, Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Ny direktør i PFA’s seniorboligselskab efter Michael Nyboe

Bolig, Investering, Virksomheder og mennesker / mandag 25. januar 2021

Kommende konferencer

Onsdag den 3. februar kl. 10:00

WEBINAR Cirkulært byggeri

- nyeste trends og tendenser

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt



Estate Podcast

Seneste nyheder