Estate Media –

Nyheder – Danmark

Bestyrelsesformand Olav de Linde, Ejendomsselskabet Olav de Linde. Foto: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Mystik om Olav de Lindes tilbagetrækning af projekt i 11. time

Hemmelighedskræmmeri efter bestyrelsesformand Olav de Lindes trussel om at droppe alle investeringer i Odense fremover, hvis han ikke får lov til boligprojekt

Søren Duran Duus

torsdag 26. november 2020 7:18

I 11. time har Ejendomsselskabet Olav de Linde højst overraskende bedt om at få fjernet sin verserende byggesag på kanten af Åløkkeskoven i Odense, som By- og Kulturudvalget i Odense Kommune ellers skulle have taget stilling til på tirsdagens møde.

Det skriver Fyens Stiftstidende, der ikke kan få en ordentlig forklaring på, hvad beslutningen skyldes.

Avisen har spurgt Lars Friis Christensen, Olav de Lindes direktør i Odense, til sagen, men ligesom det var tilfældet mandag, ønsker han fortsat ikke at sige ret meget.

– Vi har modtaget en konkret og attraktiv henvendelse, som vi har bedt om tid til at undersøge nærmere, siger Lars Friis Christensen, der afviser at have modtaget et købstilbud, til Fyens Stiftstidende.

Det aarhusianske selskab ønsker at bygge fire klyngehuse med lejligheder. Sagen har vakt opsigt, fordi bestyrelsesformand Olav de Linde forud for tirsdagens møde i By- og Kulturudvalget har truet med at droppe alle investeringer i Odense fremover, hvis kommunen forkaster ejendomsudviklerens byggeplaner, som by- og kulturrådmand Christoffer Lilleholt og hans parti, Venstre , er modstander af.

Den samme udmelding har lydt fra Radikale Venstre og SF.

Bestyrelsesformand Olav de Linde ønsker ikke at kommentere sagen over for Estate Media, men henviser i stedet til selskabets direktør i Odense, Lars Friis Christensen.

Læs mere i Olav de Linde truer med at droppe fremtidige investeringer i Odense

Ejendomsselskabet Olav de Linde overgik resultatforventningerne i 2019, som blev et år, hvor investeringsporteføljen blev øget med 1 milliard kr.

Læs om 2019-resultaterne og forventninger til 2020 i:

Olav de Linde forventer nyt trecifret millionoverskud i 2020

( Besøgt 561 gange, 2 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nyopførte boliger solgt i trecifret millionhandel

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Ny amerikansk investor i Danmark køber Skt. Petri i milliardhandel

Hotel, Investering, København, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

Bankinvests ejendomsfond runder 6,3 milliarder kr.

Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Kendt ejendom fra Matador solgt off-market

Investering, Transaktioner / tirsdag 26. januar 2021

The Many vil ekspandere – pilen peger først mod Aarhus

PropTech, Pluss, Investering / tirsdag 26. januar 2021

Ny direktør i PFA’s seniorboligselskab efter Michael Nyboe

Bolig, Investering, Virksomheder og mennesker / mandag 25. januar 2021

Kommende konferencer

Onsdag den 3. februar kl. 10:00

WEBINAR Cirkulært byggeri

- nyeste trends og tendenser

Tirsdag den 2. marts kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Køge 2021

- fra købstad til knudepunkt



Estate Podcast

Seneste nyheder