Helle Sofie Kaspersen. Foto: Pressefoto/Oluf Jørgensen

Ny formand for rådgivende ingeniørfirma vil bevare flad struktur

Helle Sofie Kaspersen er tiltrådt som bestyrelsesformand hos Oluf Jørgensen. Hun er den første eksterne i bestyrelsen, oplyser det rådgivende ingeniørfirma.

Posterne i Oluf Jørgensens bestyrelse har altid været indtaget af partnere i firmaet. Men, som partner og adm. direktør Brian Th. Andreasen siger:

– Når ledergruppen og bestyrelsen består af de samme mennesker, går drøftelserne nemt ud i ét. Vi besluttede derfor at rekruttere en ny formand udefra, som kunne sætte den rigtige dagsorden for bestyrelsen, så den holder fokus på den overordnede strategiske retning for virksomheden.

Helle Sofie Kaspersen, der har været selvstændig siden 2014 og bestyrelsesformand for den nu tidligere konkurrent Slothmøller, vil effektivisere og strømline virksomheden.

– I et så stort firma er det vigtigt med gennemsigtighed for at vi kan optimere driften. Heldigvis har Oluf Jørgensen altid været karakteriseret af en flad struktur med korte beslutningsveje, og det er dét, vi skal holde fast i, mens vi fortsat vokser, siger den nye formand i Oluf Jørgensen.

Hele bestyrelsen
Udover Helle Sofie Kaspersen som formand består bestyrelsen i Oluf Jørgensen af næstformand Thomas Hansen samt bestyrelsesmedlemmerne Carsten Schrøder, Carsten Sørensen og Frank Yding-Sørensen.

​Oluf Jørgensen blev grundlagt i 1946 i Horsens af Oluf Jørgensen. Siden er firmaet vokset og beskæftiger i dag over 250 medarbejdere på seks kontorer fordelt over hele Danmark. Særligt det seneste årti har væksten været markant, senest med opkøb af Slothmøller i Sønderborg i 2019.

I 2019/20 steg Oluf Jørgensen A/S’ omsætning med 29 procent til 158,5 millioner kr., mens resultatet før skat steg med 12 procent til 8,5 millioner kr.

30. juni 2020 havde selskabet en balance på 94 millioner kr. og en egenkapital på 21 millioner kr.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Se alle

Seneste nyt

Populære nyheder