Stockholm. Foto: Wikimedia Commons

Nordic Hotel Consulting opruster i Stockholm

Nordic Hotel Consulting (NHC) udvider sin tilstedeværelse i Stockholm og Sverige ved at ansætte Claes Livijn og Tobias Ekman som Directors og ansvarlige for Sverige.

Det oplyser det nordiske hotelrådgivningsselskab.

Claes Livijn har en baggrund som Business Area Manager i Pandox, regionsdirektør og ansvarlig for Business Development i Radisson, privat hotelejer – og senest som senior Advisor i Pandox AB.

Tobias Ekman har en baggrund som direktør for Nordic Hotels & Resorts og senior driftstitler fra Nordic Choice og senest som privat hotelejer. Sammen bliver de ansvarlige for NHC’ Stockholm-kontor og skal eksekvere ambitionerne for det svenske marked.

– Vi er meget tilfredse med, at Claes Livijn og Tobias Ekman tilslutter sig NHC-teamet. Vi har været aktive på det svenske marked i flere år, men med disse to stærke profiler styrker vi vores tilstedeværelse i Sverige betydeligt, og vi styrker vores samlede profil og kapacitet i NHC. Hotelindustrien oplever historiske udfordringer, og mere end nogensinde før er der behov for innovative og kreative løsninger, som tilfører reel værdi, siger partner Christian Kielgast, NHC.

Nordic Hotel Consulting, som har kontorer i København, Stockholm, Helsinki og Reykjavik, tilbyder udviklere, investorer og banker hotelrådgivning.

Læs også:





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder