Estate Media –

Nyheder – Danmark

Illustration: Ejendomsselskabet Olav de Linde

Olav de Linde med første bygge- og udlejningsprojekt i Odense

For første gang vil Ejendomsselskabet Olav de Linde bygge og udleje boliger i den fynske hovedstad - det sker med et projekt med 84 boliger

Søren Duran Duus

mandag 26. oktober 2020 7:17

Ejendomsselskabet Olav de Linde har taget hul på to boligbyggerier på Thrige-grunden i det centrale Odense. De skal tilsammen rumme 84 boliger og 1 erhvervslejemål. Det er første gang, det aarhusianske ejendomsselskab bygger og efterfølgende udlejer boliger i Odense. Indtil nu har Olav de Linde beskæftiget sig med at renovere en del af byens gamle industriområder og -bygninger til primært kontorlejemål, heriblandt i Thrige-Firkanten, Pakhusgården og en del af de gamle pakhuse og silobygninger på Odense Havn.

– Selvom vi bygger nyt, så viderefører vi naturligvis vores mangeårige bygge-dna til disse bygninger. Vi renoverer og bygger bygninger for at beholde dem, og når man gør det, så får man et naturligt forhold til at fokusere på kvalitet, langtidsholdbare materialer, genbrug, CO2-neutralitet og tilfredse lejere, siger Lars Friis Christensen, afdelingsdirektør i Ejendomsselskabet Olav de Lindes afdeling i Odense.

De to bygninger, som skal rumme de 84 boliger og erhvervslejemålet, opføres to steder i Thrige-Firkanten – ved Skibhusvej og Tolderlundsvej. Byggerierne gik i gang i september, og projektet på Skibhusvej skal efter planen stå færdig i november 2021, mens byggeriet på Tolderlundsvej efter planen skal stå færdig i juli 2022.

Ejendomsselskabet Olav de Linde, som siden 1974 har købt, udviklet og udlejet fast ejendom, har netop færdiggjort sit første boligbyggeri i Aarhus med 390 lejeboliger i Nabolaget på Katrinebjerg.

Fakta:

Skibhusvej

– 19 lejeboliger og 1 erhvervslejemål.
– Byggeriet påbegyndt i september 2020
– Forventet færdiggørelse i november 2021

Tolderlundsvej

– 65 lejeboliger
– Byggeriet påbegyndt i september 2020
– Forventet færdiggørelse i juli 2022

– Hovedentreprenør: NJ Gruppen

– Totalrådgiver og arkitekt: AI Arkitekter & Ingeniører

– Ingeniør, installationer: Ingeniør’ne

– Ingeniør, konstruktioner: Skanding

 

Læs om Ejendomsselskabet Olav de Lindes resultater i 2019 og 2020-forventninger i:

Olav de Linde forventer nyt trecifret millionoverskud i 2020

( Besøgt 345 gange, 2 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Trio presser på for at skaffe mundbind i butikker – kunderne flygter

Retail / torsdag 3. december 2020

Cobblestone lander aftale med pensionsduo efter milliardhandel

Pluss, Administration / torsdag 3. december 2020

Bilfri bypark foran Tivoli rykker tættere på

Byudvikling, København / torsdag 3. december 2020

Familieejet selskab overtager Ankerhus i Skagen i hurtig handel

Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 3. december 2020

Normal vil have huslejen ned i detailbranchen

Retail / torsdag 3. december 2020

Danske Shoppingcentre køber Aalborg Storcenter på 52.000 kvm

Aalborg, Investering, Retail, Transaktioner / onsdag 2. december 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 8. december kl. 09:00

VENTELISTE Udvikling af senior- og plejeboliger

- sundt byggeri og sundhedsbyggeri til fremtidens beboere mod 2030

Torsdag den 10. december kl. 10:00

WEBINAR Udviklingen på kontormarkedet

- stigende tomgang, hjemmearbejdspladser og domicilinvesteringer



Estate Podcast

Seneste nyheder