DTU Fødevareinstituttet flyttede i 2017 fra Gladsaxe til Glostrup. Foto: Freja Ejendomme

Elf bag nyt bæredygtigt boligområde

Området ved Mørkhøj Bygade i Gladsaxe står de kommende år over for en transformation, når et hjørne af Gladsaxe Erhvervskvarter skal omdannes til et bæredygtigt boligområde med boliger og erhverv.

Det bliver resultatet af den lokalplan, som Elf Development, Freja Ejendomme og Gladsaxe Kommune i øjeblikket er ved at udarbejde, efter Elf Development har købt området af Freja Ejendomme i en betinget handel.

En cirka 47.000 kvm stor grund på Mørkhøj Bygade har stået tom, siden DTU Fødevareinstituttet i 2017 flyttede til Glostrup.

– Vi er meget tilfredse med det foreløbige udviklingsarbejde og håber på en snarlig gennemførelse af lokalplanen. Med sin størrelse og beliggenhed bliver området en stor gevinst for lokalområdet og en stærk tilføjelse til vores danske udviklingsportefølje, siger adm. direktør Jan Kristensen, Elf Development, som blandt andet står bag Irmabyen i Rødovre, Trongården i Lyngby og flere projekter ved Amager Strandpark.

Tidsplan
Elf Development har – som nævnt – købt området ved Mørkhøj Bygade af Freja Ejendomme i en betinget handel, hvori der indgår en 10-årig lejekontrakt med Københavns Universitet, som forventeligt flytter ind i et område i 2022.

Elf Development regner med, at lokalplanen bliver vedtaget i slutningen af 2021 for derefter at kunne gennemføre det på nuværende tidspunkt betingede køb af grundene, inden udviklingen af området kan gå i gang i 2022.

Læs også Elf Development får overskud på 153 millioner kr. – forventer endnu bedre 2020

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder