Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør og partner Peter Winther, Colliers International Danmark. Foto: Colliers

Colliers-direktør: Regeringen skræmmer internationale investorer

Vi skal passe på, at vi ikke spænder ben for os selv med politiske tiltag, der er kortsigtede populistiske frem for langsigtede gennemtænkte, mener Peter Winther

Søren Duran Duus

torsdag 24. september 2020 13:42

I en markedsupdate fra Colliers angriber adm. direktør og partner Peter Winther, Colliers International Danmark, regeringen for at ’skræmme internationale investorer’:

– Vi har i Danmark i mange år været stolte af den politiske stabilitet, som har givet et sundt og forudberegneligt klima for investeringer, uanset om statsministeren har heddet Anders Fogh, Poul Nyrup, Lars Løkke eller Helle Thorning-Schmidt. Det har betydet, at vi har tiltrukket international kapital, som har investeret i Danmark, skabt økonomisk aktivitet og arbejdspladser.

– Tilsyneladende har den nuværende regering valgt en anden tilgang. Senest ved at foreslå, at bedre førtidspensioner delvist skal finansieres ved at indføre en beskatning af værdistigninger på ejendomme, som ejes af selskaber og fonde.

– Sådanne tanker er i bedste fald uigennemtænkte, og de er i hvert fald et udtryk for en populistisk tankegang. Der er åbenlyst stemmer i at foreslå mere lukrative pensioner, og så gør det mindre, at forslaget skal finansieres med skatter, som rammer i flæng, og som notorisk vil føre til færre investeringer og dermed et samlet velfærdstab, skriver Peter Winther.

Kritik af lagerbeskatning
En lagerbeskatning af ejendomme, som regeringen har foreslået i udspil, vil især ramme langsigtede investorer, som vil skulle betale skat af gevinster, som de ikke har opnået, og som øvrigt kun kan beregnes med en ganske stor usikkerhed, påpeger Colliers.

– Hvis det antages, at regeringen samtidig vil afskaffe muligheden for at foretage skattemæssige afskrivninger på ejendomme, som det i dag gælder for pensionskasser, der lagerbeskattes, vil værditabet på sådanne ejendomme blive meget betydeligt, fremhæver Colliers-direktøren, som mener, at ejendomsmarkedet til trods for Covid-19 vil opleve høj aktivitet.

Til gengæld – pointerer Peter Winther – ’skal vi i Danmark passe på, at vi ikke spænder ben for os selv med politiske tiltag, der er kortsigtede populistiske frem for langsigtede gennemtænkte’.

En mulig indførelse af lagerbeskatning, som ikke overraskende har mødt massiv kritik i ejendomsbranchen – fra især investorer og mæglere – skal ifølge regeringens udspil træde i kraft fra 2023.

Læs mere i Regeringen vil ramme ejendomsinvestorer med ekstra beskatning på 850 millioner kr.

( Besøgt 381 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Ny projektudviklingschef i FB Gruppen

Projektudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 29. oktober 2020

Dades varsler opkøb for 4-5 milliarder kr.

Pluss, Investering / torsdag 29. oktober 2020

RED: Transaktionsvolumenen i 2020 falder med op til 17 procent

Transaktioner / torsdag 29. oktober 2020

Kæmpe centernedskrivning skæmmer rekordregnskab fra Dades

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / onsdag 28. oktober 2020

ATP udlejer aarhusiansk kontordomicil til it-firma

Aarhus, Kontor, Udlejning / torsdag 29. oktober 2020

Core vælger Link til boligentreprise på 165 millioner kr.

Arkitektfirmaer, Bolig / torsdag 29. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper

Torsdag den 5. november kl. 09:00

VENTELISTE - Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger



Estate Podcast

Seneste nyheder