Estate Media –

Nyheder – Danmark

Benjamin Bunnage. Foto: Ejendomdanmark

Ny juridisk direktør dropper Ejendomdanmark før tiltrædelse – ’en ekstrem svær beslutning’

Brancheforeningen skal igen på jagt efter en juridisk direktør, fordi kommende direktør springer fra i 11. time. Ejendomdanmark er ’ærgerlig over beslutningen, men respekterer valget’

Søren Duran Duus

mandag 21. september 2020 10:36

Ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark, får alligevel ikke Benjamin Bunnage som ny juridisk direktør den 1. oktober som ellers annonceret i midten af august.

Det skyldes, at Benjamin Bunnage har valgt at fortsætte sin advokatkarriere i Plesner, hvor han har været de seneste syv år.

Læs mere i Ejendomdanmark henter ny juridisk direktør i advokatselskab

– Det har været nogle vanskelige drøftelser og overvejelser, der har ført til min endelige beslutning om ikke at tiltræde i stillingen hos Ejendomdanmark.

– Men efter grundige refleksioner er min konklusion, at en fortsat karrierevej i Plesner er det rette valg for mig. Jeg har derfor valgt at bygge videre på det gode, mangeårige samarbejde, så jeg kan være med til skabe et enestående team inden for mit felt, siger advokat Benjamin Bunnage.

Og uddyber:

– Det har været en ekstrem svær beslutning, men jeg har til syvende og sidst valgt at følge min mavefornemmelse. Uanset hvor ubelejligt det valg må siges at være, er overvejelserne og beslutningen blevet mødt med stor forståelse og respekt fra Ejendomdanmarks side, og det er jeg dybt taknemmelig for.

Ejendomdanmarks formand og adm. direktør i Deas, Henrik Dahl Jeppesen, er ’ærgerlig over beslutningen, men respekterer valget’.

– Benjamin Bunnage er en dygtig advokat og et sympatisk menneske, som ville have passet godt ind i Ejendomdanmark. Derfor er vi selvfølgelig ærgerlige, men vi ønsker ham held og lykke fremover i Plesner. Nu går vi i gang med at finde en ny juridisk direktør, og jeg har al grund til at tro, at vi i den kommende searchproces finder en ny, stærk kapacitet, siger Henrik Dahl Jeppesen.

Skal finde Morten Østrup Møllers efterfølger
Som Estate Media har skrevet, skiftede Ejendomdanmarks forhenværende juridiske direktør Morten Østrup Møller i juni til en stilling som Head of Property Asset Management i pensionsselskabet P+, som blev en realitet i november 2019 efter fusion af pensionsselskaberne DIP og JØP.

Morten Østrup Møller kom til Ejendomdanmark i marts 2017 efter knap 10 år i Deas.

Læs mere i Ejendomdanmark mister juridisk direktør – skal være chef for Property Asset Management i pensionskasse

( Besøgt 1.263 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Bonnier køber Estate Media – ser store muligheder

Transaktioner, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Ny ejer af Danbolig Erhverv København – nordsjællandsk partnerkreds ud

Pluss, Erhvervsmæglere, København, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Østjysk Bolig finder midlertidig forretningsfører efter fyring og politianmeldelse

Almene, Bolig, Jura / onsdag 21. oktober 2020

Vestjyske erhvervsmæglere har svært ved at skaffe lagerlokaler

Industri og logistik / onsdag 21. oktober 2020

A.P. Møller-Mærsk køber naboejendom for 420 millioner kr.

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder