Estate Media –

Nyheder – Danmark

Blandt temaerne på Ejendomsdagene blev der blandt andet diskuteret uddannelse. Her Rikke Lykke og Rasmus Nørgaard. Foto: Claus Sall/TT Film

Ejendomsbranchen bliver kørt over igen og igen

- Ejendomsbranchen er jo ikke een branche, var der nogle der sagde på Ejendomsdagene i sidste uge. Men det er den faktisk, og det vil gavne den at føle sig mere forenet

Kamilla Sevel

fredag 18. september 2020 21:44

På Ejendomsdagene, der blev afholdt 10.-11. september, var der en vis frustration over, at branchen bliver kørt over igen og igen af den nuværende regering. Branchen står tilbage som et dådyr i billygterne – helt paralyseret og venter på, at bilen rammer. Først kom regeringen med et forslag om at ændre §5, stk 2 om renovering af ejendomme, og senest kom et forslag om lagerbeskatning.

Begge gange har EjendomDanmark, der repræsenterer især ejendomsinvestorer, ejendomsejere og ejendomsadministratorer forsøgt at kæmpe imod. Men argumentationen bliver ofte kørt på, at ejendommene taber værdi og for at gøre den samfundsansvarlig og vise, at det ikke kun er de velhavende ejendomsinvestorer, der bliver ramt, så bliver det påpeget, at for eksempel andelsboliger også vil opleve et værditab. Kommunikationsmæssigt ser tankegangen her forståeligt nok ud til at være, at man dermed kan ramme en argumentation, der i højere grad appellerer til en socialdemokratisk regering.

Jeg tror, man skal starte et helt andet sted, og det kom også frem i debatten på Ejendomsdagene. Man skal nemlig starte med at synliggøre ejendomsbranchens samfundsværdi. For det første, så omfatter ejendomsbranchen mange flere end bare ejere og administratorer. Arkitekter, ingeniører, advokater og revisorer og mange andre skaber sammen med investorer og administratorer en branche i fællesskab, der skaber værdi. Men der er også masser af andre typer jobs som for eksempel viceværter og for slet ikke at tale om de mange håndværkere, der brødfødes af den professionelle ejendomsbranche. Problemet er, at de vigtigste faggrupper i ejendomsbranchen ofte er organiseret i deres egne faglige fællesskaber og deres tilhørsforhold ligger i højere grad i stoltheden i at være arkitekt eller ejendomsadministrator end i at være en del af ejendomsbranchen.

Men hvis hele perceptionen af branchen og dermed dens image skal ændres, så er det vigtigt, at flere i branchen føler sig som en del af et branchefællesskab og dermed helt automatisk taler branchens sag både personligt og i firmasammenhæng.

På Ejendomsdagene blev det nævnt, at en af mulighederne for et stærkere branchesammenhold var en fælles uddannelsesbaggrund. Ser man for eksempel på den svenske ejendomsbranche, så har mange deres udgangspunkt i den Kungliga Tekniska Högskola, der fostrer mange varianter af uddannelser ind i ejendomsbranchen som ejendomsøkonomi, en uddannelse i ledelse af byggeri og forvaltningsprojekter og i urbane og regionale studier udover de mere traditionelle tekniske uddannelser. Det vil formentlig være med til at styrke branchen, hvis det også blev sådan i Danmark, men her og nu er der brug for hurtigere løsninger.

Det første skridt er at italesætte behovet. På Estate Media siger vi nogle gange, at vi har opfundet ejendomsbranchen for vi er så heldige, at det er lykkedes os at skabe arrangementer, hvor vi bringer mange forskellige dele af branchens fagligheder sammen. Ja, det er faktisk en af de helt store gevinster ved vores arrangementer. Selvfølgelig har vi ikke opfundet den, men det at sætte faglighederne sammen skal forfølges i langt højere grad. For kun ved at vise branchens samfundsmæssige værdiskabelse og vise, at man – uden opfordring – tager samfundsansvar, kan ejendomsbranchen være med til at forebygge flere overraskelser.

Den nuværende regering har tydeligvis set sig sur på branchen, og derfor er det ikke sikkert, at de helt kan undgås. Men de vil i hvert fald kunne imødegåes i højere grad, så branchen ikke i lige så høj grad står lamslået i lyskeglen midt på vejen.

( Besøgt 391 gange, 1 besøg i dag )

Kommentarer

Seneste nyt

Bonnier køber Estate Media – ser store muligheder

Transaktioner, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Ny ejer af Danbolig Erhverv København køber nordsjællandsk partnerkreds ud

Pluss, Erhvervsmæglere, København, Virksomheder og mennesker / onsdag 21. oktober 2020

Køber sjællandsk lejlighedskompleks for trecifret millionbeløb

Bolig, Investering, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Østjysk Bolig finder midlertidig forretningsfører efter fyring og politianmeldelse

Almene, Bolig, Jura / onsdag 21. oktober 2020

Vestjyske erhvervsmæglere har svært ved at skaffe lagerlokaler

Industri og logistik / onsdag 21. oktober 2020

A.P. Møller-Mærsk køber naboejendom for 420 millioner kr.

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 20. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 27. oktober kl. 09:00

Investering i fremtidens almene boliger

- grønne renoveringer for milliarder i den blandede by

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper



Estate Podcast

Seneste nyheder