Estate Media –

Nyheder – Danmark

Greve Distributions Center (GDC). Foto: CBRE

MG Real Estate finder ny lejer til spekulativt logistikcenter på 100.000 kvm

Europæisk investor lander lejeaftale nummer to i forbindelse med sit fremtidige logistikcenter sydvest for København

Søren Duran Duus

onsdag 16. september 2020 10:18

Hobbii, der sælger garn og strikkerelaterede produkter online og i fysiske butikker, lejer sig ind på 10.000 kvm i Greve Distributions Center (GDC), som MG Real Estate står bag.

Hobbii bliver dermed den anden lejer i det fremtidige 100.000 kvm store logistikcenter sydvest for København. GDC huser allerede bilimportøren Interdan, der har lidt over 14.000 kvm lagerfaciliteter i ejendommen.

Med Hobbii og Interdan som lejere i de hidtil bebyggede 30.000 kvm er der nu 6.000 kvm ledige og klar til indflytning. MG Real Estate planlægger at begynde byggeriet af yderligere 10.000 kvm spekulativt i september.

– Vi har oplevet stor aktivitet og interesse i forhold til udlejningen i GDC den seneste tid på trods af den globale pandemi. Vi fortsætter derfor spekulativt udvidelsen af vores lager- og logistikcenter med bebyggelsen af yderligere 10.000 kvm, siger Commercial Manager Christopher Wiingaard Thomsen, MG Real Estate.

Det internationale ejendomsudviklings- og investeringsselskab MG Real Estate, som blev grundlagt i år 2000 i Belgien, har i dag hovedkontor i Luxembourg.

MG Park Fredericia præsenteret i maj
I maj offentliggjorde MG Real Estate, at selskabet udvider sin danske portefølje med opkøbet af et større jordstykke i Trekantområdet, der skal blive til MG Park Fredericia. Projektet tager udgangspunkt i samme koncept som GDC og kommer til at tilbyde lejere lager- og logistikfaciliteter i moduler af 6.000 til 10.000 kvm, hvor der – ligesom i GDC – kontinuerligt vil være spekulativt byggede moduler klar til lejere.

Læs mere i MG Real Estate gør klar til endnu et spekulativt byggeri i Danmark

CBRE står for udlejningen af både MG Park Fredericia og Greve Distributions Center (GDC).

Det var tilbage i 2015, at MG Real Estate trådte ind på det danske marked med byggeri af 8.000 kvm lager for Fedex Express ved Københavns Lufthavn.

( Besøgt 401 gange, 22 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

– Balancen mellem lejer og udlejer forskubbes

Ejendom / tirsdag 22. september 2020

Pensionsselskab køber kontorejendom ved Københavns Politigård

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / tirsdag 22. september 2020

Ny juridisk direktør dropper Ejendomdanmark før tiltrædelse – ’en ekstrem svær beslutning’

Virksomheder og mennesker / mandag 21. september 2020

Koncenton henter ny udlejningschef

Investering, Virksomheder og mennesker / tirsdag 22. september 2020

FLSmidth opgiver milliardprojekt på hovedkontoret i Valby

Kontor, København / mandag 21. september 2020

Deas vinder Pensam tilbage efter to år – og lander endnu større opgave

Pluss, Administration, Asset Management, Investering / mandag 21. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder