Roskilde-borgmester Tomas Breddam og regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen, Region Hovedstaden, underskriver købsaftalen. Foto: Presse

Køber hospital for 105 millioner kr. – vil konvertere til 400 boliger

Roskilde Kommune har købt den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde. Købet består af et samlet bygningsareal med kælder på 43.759 kvm. Prisen er aftalt til 105 millioner kr. Prisen forudsætter dog, at de nuværende behandlingsfunktioner i Fjordhuset på sigt flyttes fra Vestområdet – kan det ikke lade sig gøre, reduceres prisen til 85 millioner kr.

Det samlede bygningsareal inklusive boligbyggeretter på 15.000 kvm er på 58.759 kvm. De kvm vil Roskilde Kommune bruge til 400 boliger.

Bag salget står Region Hovedstaden, hvor regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen i en kommentar til salget siger:

– Vi er glade for at være nået til enighed med Roskilde Kommune om et salg af den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans. Sct. Hans er Danmarks ældste psykiatriske hospital, og stedet ligger i smukke omgivelser ned til Roskilde Fjord. Kommunen har lavet en helhedsplan for området, som om nogle år kommer til at rumme en ny bydel med 400 boliger.

Roskilde Kommune overtager Sct. Hans Vest 1. april 2022.

Region Hovedstaden forlader ikke området, da den er ved at bygge et nyt retspsykiatri på marker tæt på, ligesom regionen har Afdeling M, der behandler patienter med psykisk sygdom og har samtidig har et misbrug.

Læs mere om Roskilde og Sct. Hans i den nye udgave af Estate Magasin nr. 5/2020 her.

Fakta: Overtagelsesdag

– Overtagelsesdagen for delområde 1 (den vestlige del af Psykiatrisk Center Sct. Hans i Roskilde) er fastsat til den 1. april 2022

– Region Hovedstaden er i gang med at opføre en ny retspsykiatrisk afdeling på den østlige del af Sct. Hans, som forventes at stå færdig med udgangen af juni 2021. Den nye afdeling skal bl.a. huse patienter fra nogle af de afdelinger, der nedlægges på Vestområdet. Såfremt byggeriet forsinkes, udskydes overtagelsesdagen tilsvarende

Det rekreative område – delområde 2 – overtages medio 2021 efter nærmere aftale

Kilde: Region Hovedstaden

 

Seneste udvalgte transaktioner:

Nystiftet britisk investor foretager første opkøb nogensinde – i Danmark

Investorkreds køber projekt med 171 private boliger – årets største handel i Aarhus

Svensk investor køber tredje boligprojekt i Danmark – i år og i alt

Køber nordsjællandsk boligprojekt af Calum for knap en halv milliard kr.

Amerikansk investor gør dansk entré med trecifret millionopkøb

Britisk investor køber yderligere en kontorportefølje på 33.000 kvm i Valby

Svensk investor går ind i Danmark med trecifret millionopkøb på Strøget

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder