
onsdag 09. september 2020 08:58
Wihlborgs og Urban Power vil udvikle byen med nyt koncept – første projekt i Herlev
Den svenskejede investor Wihlborgs med en milliardportefølje i Danmark og det danske arkitektselskab Urban Power står i spidsen for pilotprojektet Symbiosehusene, der ifølge parterne har potentiale til at gentænke boliger, erhvervsområder, fødevarer og deleøkonomi.
Pilotprojektet kommer til at ligge i et erhvervsområde ved Hørkæret i Herlev, der er i gang med en større transformation. I pilotprojektet bygges nye boliger og tagfarm på taget af en eksisterende erhvervsbygning ejet af Wihlborgs. Konkret omfatter pilotprojektet et erhvervsareal på cirka 27.500 kvm, cirka 2.500 kvm boliger og cirka 2.500 kvm tagfarm med drivhuse.
– Tagboliger og taghaver er i sig selv ikke et nyt fænomen, men dét, der gør Symbiosehusene særlige, er måden, hvor rum i erhvervsbygningen kan bruges til boligerne og omvendt. Mad, vand, varme, energi, parkering og rum deles og udnyttes af forskellige brugere på forskellige tidspunkter af døgnet og året. Man udnytter simpelthen de lokale ressourcer meget bedre. Det er bæredygtig deleøkonomi, forklarer arkitekt og partner Sara Buhl Bjelke, Urban Power, der sammen med bygherren Wihlborgs og et større team af rådgivere er i gang med at udvikle konceptet.
Win-win
Kombinationen af tagboliger og tagfarm på det monotone erhvervsbyggeri kommer ifølge partnerne bag Symbiosehusene til at give et ’forfriskende løft’ til det tidstypiske erhvervsområde.
– Og det er da også tanken, at idéen på sigt kan være med til at kickstarte byudvikling i tilsvarende områder omkring storbyen. I en tid med knappe ressourcer skal vi sørge for, at vi udnytter de byggerier, som allerede er til stede. Ved at gøre dette opnår området samtidig et løft, hvor nye funktioner opstår, og der skabes mere tryghed. Det er win-win, lyder det.

Fakta: Symbiosehusene
Hvor: Hørkæret, Herlev
Antal boliger: Cirka 30-35
Boligareal: Cirka 2.500 kvm i 1-2 etager
Erhvervsareal: Cirka 27.500 kvm i 4 etager
Tagfarm: Cirka 2.500 kvm inkl. drivhuse mv.
Fakta: Partnere i Symbiosehusene
– Wihlborgs er investor i projektet og ejeren af den eksisterende erhvervsejendom. Wihlborgs ejer desuden adskillige erhvervsejendomme med tilsvarende potentiale
– Urban Power er arkitektvirksomheden bag de fysiske rammer og vil programmere, formgive, udvikle og projektere projektet
– ØsterGro arbejder for ’jordforbindelse i byen’ og vil stå for at skabe det fælles taglandbrug og -landskab
– NXT understøtter projekter med viden om fællesskaber og værdien af storytelling for projektets fulde, sociale realisering
– Flux/AB Clausen rådgiver om konstruktion, bærdygtigthed, installations-, energitekniske og it-baserede løsninger
– NCC fungerer som sparringspartner på det byggetekniske
– Boliglaboratoriet partnerskabet mellem Realdania og Statens Kunstfond støtter projektet
Fakta: Wihlborgs og Urban Power