Estate Media –

Nyheder – Danmark

Projektchef Mia Scheel, Rum. Foto: Rum

Mia Scheel skifter til konkurrent og bliver projektchef

Nu forhenværende partner i Zeso Architects har fået nyt job

Arkitekt Mia Scheel er tiltrådt som projektchef i arkitektfirmaet Rum. Fra kontoret i Valby får hun en bærende rolle i udviklingen af virksomhedens forretninger og projekter.

Mia Scheel, der er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole, er DGNB-konsulent og har efteruddannet sig på CBS og University of Bradford School of Management i England, har senest været partner i Zeso Architects. Tidligere har hun været ansat i arkitektvirksomheder i ind- og udland, blandt andet Effekt Arkitekter, White Arkitekter, Cobe og REX Architects i New York. Hun har solid erfaring med udvikling, projektering og rådgivning – ikke mindst inden for erhvervsområdet. Derudover har hun bestyrelses- og tillidsposter i Visit Greenland, Kvann Kompagniet og OL Gulve.

– Min ambition er at gøre Rum endnu mere relevant i markedet og skubbe på udviklingen af stærke samarbejder for flotte, bæredygtige projekter, der også har en god businesscase. Jeg glæder mig til at kunne tilbyde udviklere og investorer i øst interessante investeringsmuligheder i hele Danmark via tegnestuens landsdækkende netværk, siger Mia Scheel.

Ansvarsområde
Rum har omkring 50 medarbejdere, kontorer i Horsens og København og projekter i hele landet. I samarbejde med partnerkredsen og den øvrige ledelse bliver Mia Scheel en af de drivende kræfter i virksomheden.

Partner Claus Jensen forklarer, hvorfor valget er faldet på Mia Scheel, og hvad hun skal lave:

– Mia har en holistisk og bæredygtig tilgang til projekter – helt i tråd med Rums ånd, og samtidig har hun en kommerciel forståelse, et ambitiøst drive og et imponerende netværksgen, der gør, at hun er den helt rette til at stå i spidsen for Rums forretningsudvikling på Sjælland.

– Vi har gennem årene fået mange gode kunder, samarbejdspartnere og projekter på hele Sjælland, og den positive udvikling ønsker vi at fastholde og styrke. Vi er derfor meget glade for at have fået så kompetent en person som Mia Scheel med ombord, siger Claus Jensen, der også har base i Rums tegnestue på Carl Jacobsens Vej i Valby.

( Besøgt 1.297 gange, 1 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Ny lokalplan afslører planerne for skrumpet Ikea i København

København, Retail / fredag 30. oktober 2020

EDC Erhverv i Sønderborg udvider partnerkredsen

Erhvervsmæglere, Virksomheder og mennesker / fredag 30. oktober 2020

Ny projektudviklingschef i FB Gruppen

Projektudvikling, Virksomheder og mennesker / torsdag 29. oktober 2020

Dades varsler opkøb for 4-5 milliarder kr.

Pluss, Investering / torsdag 29. oktober 2020

RED: Transaktionsvolumenen i 2020 falder med op til 17 procent

Transaktioner / torsdag 29. oktober 2020

Kæmpe centernedskrivning skæmmer rekordregnskab fra Dades

Pluss, Regnskab og resultater, Investering / onsdag 28. oktober 2020

Kommende konferencer

Tirsdag den 3. november kl. 09:00

Boliglejeret

- de væsentlige og grundlæggende principper

Torsdag den 5. november kl. 09:00

VENTELISTE - Værdiansættelse af investeringsejendomme

- metoder, opgaver og begrænsninger



Estate Podcast

Seneste nyheder