Jernbanebyen i København ligger mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade. Foto: DSB

Arkitektkonkurrence om Jernbanebyen i København

Mellem Vesterbro, Kgs. Enghave og Teglholmen ligger Jernbanebyen, som er et 365.000 kvm stort byudviklingsområde, som grundejerne, DSB Ejendomsudvikling og Freja Ejendomme, over de kommende år udvikler til en ny bydel i København.

Udviklingen af Jernbanebyen fortsætter, og nu sættes der for alvor tryk på arbejdet.

I september opfordres alle til at indsende idéer til udviklingen af Jernbanebyen, og der inviteres til åbent hus i Jernbanebyens bydelsværksted – og ikke mindst kan tværfaglige arkitektteams nu søge om deltage i en arkitektkonkurrence, der gennemføres som et parallelopdrag om udviklingen af en helhedsplan for Jernbanebyen.

Jernbanebyen
Jernbanebyen i København ligger mellem Vasbygade, Enghavevej og Ingerslevsgade. Foto: Eagle Luftfoto

Københavns nye bydel skal rumme boliger, erhverv, detailhandel, skole, institutioner, kollektiv trafik, sports- og fritidsfaciliteter og have fokus på større grønne og rekreative arealer.

– Vi er rigtig spændte på at se, hvilke gode idéer folk bidrager med og høre, hvad de mener er vigtigt for fremtidens Jernbanebyen. Vi har vores egne visioner for området, og vi har tidligere i år været i dialog med en række fageksperter inden for byggeri og byudvikling, ligesom vi har fået værdifuldt input fra både lokale foreninger og lokaludvalg.

– Men vi ved, at der er mange borgere, foreninger og ildsjæle, der har en masse idéer, og nu har man altså chancen for at dele dem med os. Idéerne tages med videre i helhedsplankonkurrencen, som vi igangsætter senere i år, så det er en oplagt mulighed for at lade sin stemme blive hørt, siger adm. direktør Søren Beck-Heede, DSB Ejendomsudvikling.

I 2021 afsluttes helhedsplankonkurrencen. Herefter udarbejdes en helhedsplan for Jernbanebyen, og lokalplanlægning går i gang.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder