Coops hovedkvarter i Albertslund. Foto: Google Maps

Coop lancerer ny discountkæde – de første butikker åbner snart

3. september åbner Coop 13 nye butikker under navnet ’Coop 365’.

Det sker som en test af et bud på fremtidens lavprissupermarked – et nyt format, som ifølge dagligvarekoncernen placerer sig mellem discountbutik og kvalitetssupermarked.

– Vi har testet en række elementer under navnet Coop Hverdag en håndfuld steder. Baseret på blandt andet erfaringer derfra har vi videreudviklet det til Coop 365. Nu vil vi bruge de kommende fire måneder til at høre kundernes reaktioner i de forskellige byer, hvor testbutikkerne åbner, rette til og vurdere, om vi har grundlaget for fremtidens lavprissupermarked, siger direktør John Hornbech Christensen, der har ansvaret for projektet.

Kæden hedder Coop 365, fordi man skal kunne handle der alle årets dage, og fordi navnet lægger sig op af Coops varemærke for ansvarlige varer, ’365’.

Om de nye testbutikker, der er ombyggede Fakta-butikker, bliver en egentlig kæde, bliver der taget stilling til i begyndelsen af 2021.

De 13 butikker, som er større end Coops nuværende discountbutikker og har 600-700 flere forskellige varer, ligger i blandt andet København N, Odense, Vordingborg og Frederikshavn.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder