Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

Regeringen vil ramme ejendomsinvestorer med ekstra beskatning på 850 millioner kr.

En ny såkaldt lagerbeskatning på ejendomme vil betyde mindre vækst og mindre byggeri – og dermed koste arbejdspladser og boliger i de større byer, hvor der i forvejen er mangel.

Sådan lyder det i en kommentar fra ejendomsbranchens erhvervsorganisation, Ejendomdanmark.

Det sker, efter tirsdagens regeringsudspil, som lægger op til, at regeringen vil beskatte banker, høje indkomster, formuer og ejendomsinvestorer i hårdere som led i et pensionsudspil.

For at finansiere tidlig pension vil regeringen beskatte ejendomme, der rummer for eksempel kontorer, butikker, industri og lejeboliger med en ny lagerbeskatning. Den skal bidrage med 850 millioner kr. om året til tidlig pension.

– Det er en dårlig idé at finansiere bedre pensionsmuligheder med nye lagerskatter. Det vil gå ud over væksten, give færre og dyrere nye boliger og koste arbejdspladser. Kort sagt vil regeringen give Arne og hans kolleger tidligere pension, men der vil være færre boliger til Arnes børn og børnebørn i byerne, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Rammer især små og mellemstore selskaber
Lagerbeskatningen betyder samtidig, at især små og mellemstore ejendomsvirksomheder bliver presset på den løbende likviditet. Lagerbeskatningen beskatter nemlig værdien af ejendommen årligt – uanset om ejendommen sælges eller ej, fremhæver Jannick Nytoft.

– Vi ved af smertelig erfaring, at ejendomsvurderinger er svære. Samtidig vil en løbende lagerbeskatning kunne udfordre små virksomheder på likviditeten, og lagerskat er svær at administrere. Det er ikke en klog vej at gå, hvis vi vil hjælpe små og mellemstore virksomheder i Danmark, siger Jannick Nytoft.

– Ligesom udfordringen er, at øgede skatter typisk væltes over på lejerne, hvilket er aftalen i mange erhvervslejemål. Det kan betyde dyrere produkter til forbrugerne i sidste ende.

Den nye lagerbeskatning skal ifølge regeringens udspil træde i kraft fra 2023.





Kommende arrangementer

Læs mere

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Seneste nyt

Populære nyheder