Estate Media –

Nyheder – Danmark

Susanne Joseph Schou Foto: Privat

Ny markedschef hos Bovieran er en erfaren profil

Susanne Joseph Schou har været rundt omkring i ejendomsbranchen og senest 5 år hos ATP Ejendomme

Martin Burlund

fredag 14. august 2020 8:24

Når Bovieran ansætter Susanne Joseph Schou som markedschef i Bovieran, betyder det nok, at man ikke har tænkt sig at stille sig tilfreds med det, man har opnået indtil videre.

På Sjælland står er beboerne allerede flyttet ind i det første projekt, tre er i byggefasen, og flere er på tegnebrættet

– Og vi vil gerne have endnu flere, siger Susanne Joseph Schou.

– Jeg skal arbejde bredt med at finde nye placeringsmuligheder, have dialog og forhandling med grundsælgere og myndigheder, udarbejde lokalplaner og sammen med de andre gode kræfter herinde, være med til at videreudvikle konceptet. Derudover skal jeg have dialog med køberne, det vil sige de andelsboligforeninger, der allerede er stiftet, samt de nye der gerne skulle komme til.

Susanne Joseph Schou er en efter egne ord “erfaren dame”, der har været i ejendomsbranchen siden 1992. Hun startede faktisk med at skabe erfaring sammen til sit nuværende job ved at varetage blandt andet salg af ældrevenlige andelsboliger i både København og Aarhus, hvor OK-Fonden var bygherre.

Hun kommer fra en stilling som projektudviklingsdirektør hos ATP Ejendomme, hvor hun også har været ejendomsudviklingschef.

– De sidste mange år har jeg arbejdet med projektudvikling og strategisk salg. I mit forrige job koncentrerede jeg mig hovedsageligt om hoteludvikling, og selv om Bovieran ikke er et hotel, så har det alligevel et strejf af hospitality over sig, hvor kundens behov og ønsker er i fokus, siger Susanne Joseph Schou.

Hun har tidligere arbejdet sammen med Bovierans adm. direktør Lars Jacobsen.

– Jeg blev rigtig glad, da min nye chef, Lars Jacobsen, kontaktede mig omkring jobmuligheden. Lars og jeg har tidligere arbejdet sammen, både i NCC Property Development og Sjælsø. Udover at være faglig dygtig så er Lars superbehagelig, og både han og virksomheden repræsenterer nogle menneskelige værdier, som jeg kan spejle mig i.

Susanne Joseph Schou er gift med Flemming Joseph Jensen, som er adm. direktør i Balder Danmark.

( Besøgt 493 gange, 2 besøg i dag )

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Bach Gruppen får standset byggeri på Bryggens Bastion

Byggeri, København / fredag 18. september 2020

Ejendomsbranchen bliver kørt over igen og igen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Jeudan køber kontordomicil for 102 millioner kr. – og afslører planer

Pluss, Investering, Kontor, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Sexisme – selvfølgelig er det også i ejendomsbranchen

Redaktørens blog / fredag 18. september 2020

Newsec mister tidligere chef for asset management – skifter til ATP

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 18. september 2020

Investor køber boliger for knap en kvart milliard kr. i København

Pluss, Bolig, Investering, København, Transaktioner / fredag 18. september 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 24. september kl. 09:00

Finansiering af ejendomme

- strukturering, fremskaffelse og nye aktører

Onsdag den 30. september kl. 09:00

Erhvervs- og boligmarkedet i Odense

- projektudvikling og investering i Danmarks tredjestørste by

Estate Podcast

Seneste nyheder