Lego-familie vil lave travbane om til boligområde

På Billund Travs generalforsamling tirsdag den 18. august skal aktionærerne tage stilling til, om bestyrelsen skal have bemyndigelse til at gennemføre et salg af byens travbane for minimum 58 millioner kr.

Det er Lego-familiens virksomhed Kirkbi, der har afgivet et købstilbud, hvor det indgår, at Billund Trav har mulighed for at fortsætte driften indtil udgangen af 2021. Dette vil betyde, at banen lukker 50 år efter, at den blev åbnet i 1971.

– Vi kan bekræfte, at Kirkbi har budt på travbanen. Kirkbi er interesseret i travbanens areal, fordi området rummer gode muligheder for at bidrage til realisering af Billund Byvision – herunder ambitionen om at gøre Billund til Børnenes Hovedstad, oplyser Kirkbis ejendomsdirektør Steen Pedersen til TV Syd.

Lego-familien prøvede også i 2016 at købe travbanen, men fik altså et nej tak fra travbanens aktionærer.

Kirkbi, Billund Kommune og Realdania gik i 2014 sammen om et visionsprojekt med udvikling af Billund. Heri indgår det 200.000 kvm store område, som travbanen råder over som en del af planen.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder