Bygherre fandt guld i certificeringsproces

Et nybygget friplejehjem i Frederikssund har netop givet Scandinavian Property Development den første DGNB-certificering. Bæredygtighedscertificeringen i guld er tildelt Lærkevej Friplejehjem, der åbnede i juni sidste år. Friplejehjemet er samtidig det første plejehjem i Danmark, der opnår guld for bæredygtighed.

Fra investorside er der ifølge Scandinavian Property Development stigende efterspørgsel på de nyopførte friplejehjem. Ejendommene er ikke så følsomme overfor konjunkturudsving, og Scandinavian Property Development har da også allerede afhændet flere byggerier i deres svenske afdeling.

– Vi kan se, at de investorer, vi har dialog med, er villige til at give en bedre pris for projektet, når det er DGNB-certificereret. Det er lettere at forklare, hvilke standarder byggeriet overholder, og vi kan dokumentere det i de mange hundrede sider, som den endelige certificering fylder, siger Niclas Thorsbrenner, partner i Scandinavian Property Development.

Blandt andet blev Niclas Thorsbrenner og partnerne i Scandinavian Property Development opmærksomme på, at de med fordel kunne skærpe energikravene undervejs. Derfor gik de fra 150 mm til 190 mm isolering i væggene.

– Det gav os en højere DGNB-score, fordi det giver en stor besparelse på CO2 og de løbende energiomkostninger, ligesom det forbedrer indeklimaet. Alt det nyder både byggeriet og beboerne nu godt af i mange, mange år fremover, konstaterer Niclas Thorsbrenner, Scandinavian Property Development.

Friplejehjemmet er på i alt 5.387 m2 og rummer 70 boliger. Sammen med plejehjemmet opfører Scandinavian Property Development 82 seniorboliger, og her har virksomheden netop indsendt dokumentation for ligeledes at få tildelt guldcertificering.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder