Estate Media –

Nyheder – Danmark

Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark
Adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark. Foto: Ejendomdanmark

– Ikke en tilgang til udlejning, vi på nogen måde kan bakke op om

Det skal ikke være de enkelte brodne kar, der tegner billedet af branchen, siger direktøren for Ejendomdanmark

Søren Duran Duus

mandag 6. juli 2020 14:24

I en artikelserie i Berlingske beskriver avisen, hvordan et ’netværk af ejendomsspekulanter’ tilsammen ejer minimum 77 ejendomme i 26 danske kommuner – ejendomme, ’som ofte giver grå hår hos både myndigheder og lejere’.

Det får nu brancheforeningen Ejendomdanmark til at tage skarpt afstand fra ejendomsinvestorerne, som udlejer boliger i dårlig stand, og som forsøger at undgå at følge myndighedernes afgørelser.

– Det er ikke en tilgang til udlejning, vi på nogen måde kan bakke op om.

– Den type adfærd ødelægger det for resten af ejendomsbranchen, der arbejder ud fra en ambition om at skabe gode hjem for deres lejere. Derfor vil vi i den professionelle del af branchen gerne problemet til livs. Det skal ikke være de enkelte brodne kar, der tegner billedet af en samfundsvigtig branche, siger adm. direktør Jannick Nytoft, Ejendomdanmark.

Klar til dialog
Han fremhæver, at brancheforeningen gerne går i dialog med borgmestre, boligministeren og andre aktører om, hvilke virkemidler der kan være med til at modvirke den ageren, der er beskrevet i artiklerne.

Det kan for eksempel være ved at genbesøge indholdet i forslaget om den kommunale anmeldelsesordning, som giver kommuner mulighed for at kræve anmeldelse af boliger til udlejning. Forslaget er endnu ikke vedtaget.

– Der skal være sunde og gode boliger til alle i hele landet. Derfor må det også være en fælles ambition, at udlejning i yderområderne bliver drevet professionelt – og ikke overlades til typer, der ser mulighed for at omgå reglerne for en hurtig gevinst, siger Jannick Nytoft.

Ejendomsinvestorerne Erik Friedlænder og Kenneth Schwartz Thomsen, hvor sidstnævnte er kendt fra finanskrisen, fordi hans lån i Roskilde Bank på godt 900 millioner kr. var en årsagerne til, at banken kollapsede i sommeren 2008, da finanskrisen begyndte at buldre i Danmark, afviser kritikken over for Berlingske.

Ingen af de beskrevne firmaer i avisens artikler er medlemmer af Ejendomdanmark.

Læs mere i Investorer i ejendomskarrusel: ’En ulækker forretningsmodel’

Fakta:

  • Kommunerne er i henhold til byfornyelsesloven forpligtet til at føre tilsyn med og nedlægge forbud mod beboelse af boliger, der er sundheds- eller brandfarlige (kondemnable), samt sikre genhusning af beboere i kondemnerede boliger
  • En række kommuner, særligt i landdistrikterne, har udfordringer med, at kondemnable boliger eller boliger i meget dårlig stand udlejes til udsatte borgere og familier
  • Den 28. december 2018 blev der indgået en politisk aftale i den daværende regering om en ‘Anmeldelsesordning til at modvirke udlejning af ubeboelige boliger’
  • Anmeldelsesordningen skulle øge kommunernes mulighed for at gennemføre forebyggende indsatser over for udlejning af dårlige boliger opført for mere end 40 år siden
  • Der er udarbejdet et lovforslag til udmøntning af denne politiske aftale. Lovforslaget blev fremsat den 26. februar 2020, men er ikke blevet behandlet yderligere i dette folketingsår

Kilde: Ejendomdanmark

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Nrep henter projektudviklingsdirektør hos Danica Ejendomme

Pluss, Virksomheder og mennesker / torsdag 13. august 2020

Dansk familieejet investor køber stor portefølje af international investor

Pluss, Investering / torsdag 13. august 2020

Kommune sælger 22.000 kvm. grund

Industri og logistik / torsdag 13. august 2020

To nye på vej i Byggesocietetets landsbestyrelse

Virksomheder og mennesker / torsdag 13. august 2020

– Markedsfører en tredjedel af boligmarked med proptech

PropTech, Pluss, Nordisk / torsdag 13. august 2020

Vinder opgave på journalisthøjskole-grund

Bolig, Byggeri / torsdag 13. august 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 20. august kl. 09:00

Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Tirsdag den 25. august kl. 09:00

VENTELISTE - Paragraf 5, stk. 2

- konsekvenser og fremtidsperspektiver

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland