Accuras kommende domicil på Alexandriagade 8 på Trælastholmen i Københavns Nordhavn. Illustration: Danielsen Architecture

Pensionsduo køber nyt Accura-domicil for større trecifret millionbeløb

Industriens Pension og Velliv investerer ’et større trecifret millionbeløb’ i et nyt domicil til advokatfirmaet Accura på 13.200 kvm i Københavns Nordhavn.

Det oplyser pensionsselskaberne, efter de afgørende underskrifter er sat.

Industriens Pension og Velliv er nu klar til at skyde gang i opførelsen af domicilet. Byggeriet er tegnet af Danielsen Architecture og får en markant facade udsmykket med karnapper og beklædt med hvide natursten.

– Vi er rigtig glade for aftalen om et moderne kvalitetsbyggeri, der uden tvivl vil bidrage positivt til den fortsatte udvikling af Nordhavnen. Accuras medarbejdere får et domicil, hvor bæredygtighed er i fokus, og beliggenheden ved kanaler og metro er meget attraktiv. Vi forventer, at investeringen vil give gode, stabile afkast til vores medlemmer mange år frem, siger ejendomsinvesteringschef i Industriens Pension, Søren Tang Kristensen.

Domicilet er energimæssigt optimeret med solceller på taget, og ejendommen bliver bæredygtighedscertifceret i guldkategorien efter DGNB-standarden.

Ligeligt fordelt ejerskab
Kontorhuset bliver opført på Alexandriagade 8 omkring 50 meter fra den nye Orientkaj-metrostation. Accura lejer sig ind i byggeriet på en lejekontrakt med 10 års uopsigelighed, og ejerskabet af domicilet bliver fordelt ligeligt mellem Industriens Pension og Velliv.

– Vi er glade for, at vi kan bidrage til fantastiske nye og bæredygtige rammer til Accuras medarbejdere. Investeringen passer perfekt ind i vores strategi for ejendomme. Unikke og enestående fysiske rammer til medarbejdere skaber trivsel og overskud på alle parametre. Og det er præcis kerneleverancen i Velliv. Samtidig giver investeringen et solidt langsigtet afkast til Vellivs kunder, siger ejendomsdirektør Solveig Rannje, Velliv.

Ejendommen får et samlet areal 13.200 kvm fordelt på fem etager samt parkeringskælder. De samlende funktioner er placeret i stueetagen, hvor der blandt andet er mødecenter, kantine og en terrasse. På de øvrige etager placeres kontorer med stor rumhøjde og transparens gennem store karnapper. På landsiden med front til metroen kommer der to mindre lejemål, der kan anvendes til café eller butik.

– Vores ambition er at skabe et domicil, der i størrelse, udtryk og beliggenhed matcher vores fokuserede strategi, DNA og ambitioner. Domicilet bliver den perfekte ramme for os og kommer til at bidrage til stemningen i området. Vi glæder os over, at Industriens Pension og Velliv deler vores ambition om at opføre et moderne og bæredygtigt kvalitetsbyggeri og derfor har valgt at investere i byggeriet, siger partner og direktø Ivan Madsen, Accura.

Colliers har formidlet salget af kontorprojektet.

Totalentreprenøren på byggeriet er 5E Byg, mens rådgiverne er Bruun & Hjejle, Gorrissen Federspiel, Nordanö, Deloitte og Kuben Management. Ejendommen skal stå færdig i andet halvår af 2022.

På vegne af Accura har Colliers formidlet salget af kontorprojektet

Læs også Advokatfirma bygger 10.000 kvm domicil i Nordhavnen

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder