Ann Frølund Winther. Foto: Lundgrens

Ny ejendomspartner i Lundgrens

1. juli er Ann Frølund Winther og Søren Danelund Reipurth indtrådt i partnerkredsen i Lundgrens. Begge kommer fra stillinger som Directors i advokatfirmaet.

Ann Frølund Winther er advokat, og hendes mangeårige erfaring med M&A og M&A Real Estate er et stort aktiv for både forretningen og for afdelingen, fremhæver bestyrelsesformand Tobias Vieth, Lundgrens.

Selv siger hovedpersonen, Ann Frølund Winther:

– Lundgrens og Fast Ejendom- og Entreprise-afdelingen er på en fantastisk rejse, som kun lige er begyndt. Jeg vil have fokus på at udvikle vores position i markedet, på at vores rådgivning er ekstraordinær og værdiskabende for vores klienter, og på at det hele går hånd i hånd med Lundgrens’ kultur og værdier.

Ann Frølund Winther har de sidste 10 år undervist på Copenhagen Business School og Københavns Universitet inden for forskellige juridiske områder. Hun har en Master of Laws (LL.M.) fra University of Melbourne og har i 2017 gennemført CBS Executive Board Leadership Education. Hun er aktiv som mentor for yngre udenlandske advokater, ligesom hun er med i flere netværk.

Søren Danelund Reipurth er advokat med speciale inden for Intellectual Property. Han er særligt specialiseret i varemærker, designs og domænenavne samt markedsføringsret.

Lundgrens med kontor i Hellerup er et partnerselskab med omkring 150 medarbejdere, heraf 26 partnere og 90 jurister. Martin Kirkegaard er adm. direktør.

I Estate Magasin får læseren et indblik i de omskiftelige forhold, der præger den globaliserede ejendomsbranche, og læserne bliver bredt opdateret med indblik og udsyn, der kan bruges konkret og lokalt i branchens travle hverdag.

Læs her

Konferencer & seminarer

Læs mere

Seneste nyt

Populære nyheder