Estate Media –

Nyheder – Danmark

Ejer, stifter og bestyrelsesformand Mikael Goldschmidt, Goldschmidt-koncernen. Foto: Peter Nørby

Overvældet Goldschmidt: Stor interesse for Frederiksbro

Til november kan de første beboere flytte ind i Hillerøds nye bydel, som får 1.300 lejeboliger

Søren Duran Duus

tirsdag 30. juni 2020 7:05

I weekenden slog M. Goldschmidt Ejendomme dørene op for de allerførste fremvisninger i en færdigindrettet prøvebolig på Frederiksbro i nordsjællandske Hillerød. Ifølge selskabet lagde ’langt over 100 interesserede’ vejen forbi i de to første fremvisningsdage.

– Vi havde også forventet en meget stor interesse. Vi har nogle ret omfattende interesselister, for mange har kontaktet os og meldt deres interesse på forhånd for at flytte ind på Frederiksbro. Men det er jo aldrig sikkert, om man så stadig har behovet, når boligerne står klar. Derfor er de mange fremvisninger i weekenden bestemt gode takter – vi er både glade og tilfredse og har meget positive forventninger til resten af processen med at finde Frederiksbros kommende beboere, siger ejendomsmægler og partner Per Mørkenborg, LBH Projekt.

Blåbærhusene på Frederiksbro. Illustration: Dimension Design

Idémanden bag Hillerøds nye bydel er ejendomsinvestor Mikael Goldschmidt.

– Vi havde planer om også at gøre begivenheden til mere af et arrangement, men det tillader omstændighederne jo ikke. Alligevel har det føltes både festligt og skelsættende at kunne vise den første bolig frem for interesserede, og de har kunnet få lejlighed til at høre mere om Frederiksbro og bydelens kommende boliger. Jeg er både glad for og overvældet over weekendens store interesse for fremvisninger. Det tyder på, at vi trods alt virkelig er lykkedes med at få fortalt, hvor dejligt der bliver at bo på Frederiksbro, siger Mikael Goldschmidt.

Indflytning i de første rækkehuse er planlagt til november. Senere følger yderligere fem rækker. Alle rækkehusene har have, og de største har også altaner og tagterrasser.

Frederiksbro får i alt 1.300 lejeboliger fordelt på forskellige boligtyper.

M. Goldschmidt Holding, hvis kerneforretning er investering i fast ejendom, ligesom koncernen blandt andet ejer isenkræmmerkæden Imerco, fremlagde i maj årsregnskab, som viser faldende top- og bundlinje.

Læs mere i Top- og bundlinjen falder i Goldschmidt-koncernen

Læs også Mikael Goldschmidt ny formand i Goldschmidt-koncernen

Fakta om Frederiksbro:

  • Frederiksbro får i alt 1.300 lejeboliger fordelt på forskellige boligtyper til beboere i alle aldre
  • Frederiksbro får sin egen park, der vil strække sig gennem hele bydelen. Centralt for parken bliver en 300 m lang, oplyst sø i form som en svane i flugt. Søen vil kunne bruges til aktiviteter som kano, kajak eller stand up paddle
  • På en central placering bliver der et erhvervshus, hvor det vil være muligt at etablere for eksempel fitnesscenter, dagligvarebutik, bageri med café, apotek eller lægehus
  • Senere bliver Frederiksbro Torv ført igennem bydelen over til butiksområdet ved Industrivænget
  • For at sikre sammenhæng mellem Frederiksbro og bymidten og den sikre vej til skole etableres en tunnel under Ros­kildevej og en bro over Herredsvejen

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland