Estate Media –

Nyheder – Danmark

Rømø Havn. Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme

Tysk investor får grønt lys til 150 millioner kr. stort boligprojekt

Politisk opbakning til omfattende udviklingsprojekt på Rømø Havn

Byrådet i Tønder Kommune har netop godkendt Überseeinsel GmbH’s bud på udviklingen af Rømø Havn. Den tyske investor vil blandt andet udbygge det knap 1,8 ha store havneområde med service- og turistboliger samt helårsboliger til almindelig beboelse for et samlet beløb på 150 millioner kr.

Det vækker begejstring i Tønder Kommune og Dansk Kyst- og Naturturisme, der har bidraget til realiseringen gennem initiativet Invest in Coastal Tourism in Denmark, der arbejder med investeringsmodning i kyst- og naturturismen.

– Det er et stort skridt i den rigtige retning for den turist- og erhvervsmæssige udvikling af Rømø som en attraktiv helårsdestination og bosætning af nye borgere i kommunen, siger vicekommunaldirektør Keld I. Hansen, Tønder Kommune, og fortsætter:

– Pladsen er strategisk vigtig på grund af den unikke placering på Rømø Havn, der blandt andet skaber gode betingelser for yderligere indtog i blandt andet offshore-branchen og vindindustrien, hvor Überseeinsel i forvejen er en særdeles aktiv aktør. Samarbejdet kan således skabe stærke synergier i forhold til erhvervsudviklingen på Rømø med stærk sammenhæng til både turist- og boligformål, der kan sikre livlig havneaktivitet på alle tider af året.

Tyske ejendomsudvikler: Dansk marked er stabilt
Ifølge det tyske ejendomsudviklingsselskab Robert C. Spies i Hamburg, der har bistået parterne med rådgivning gennem processen, er det ikke usædvanligt, at tyske investorer retter blikket mod Danmark:

– For investorer, især inden for turistsegmentet, er Danmark et meget stabilt marked med høj grad af dynamisk udvikling og et stort fremtidspotentiale – især på grund af den ændrede fritidsadfærd, hvor mange i højere grad fokuserer på kortere og oplevelsesorienterede ferier.

– Vi forventer, at tilgængelighed, naturoplevelser, sportslig livsstil og bæredygtighed bliver afgørende parametre for kommende målgrupper, siger Managing Director Andreas Fuchs, Robert C. Spies, og fremhæver især ét område, hvor det danske potentiale er særligt stort:

– I Danmark er temaorienterede hotelkoncepter og resorter stadig underrepræsenteret, og her ser vi et stort udviklingspotentiale for tyske operatører og investorer.

Überseeinsel er foruden udviklingsprojektet på Rømø Havn i gang med et stort byudviklingsprojekt i Bremen og på øen Borkum.

Parterne forventer, at byggeriet på Rømø Havn går i gang omkring årsskiftet.

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland