Estate Media –

Nyheder – Danmark

Illustration: Vordingborg/PLH

Moe, PLH og ETN vinder nyt rådhus i Vordingborg

PLH vandt over Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Henning Larsen Architects

Kamilla Sevel

fredag 26. juni 2020 9:10

Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Moe, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter skal stå i spidsen for Vordingborg Kommunes nye rådhus – Borgernes hus. Dermed fulgte Kommunalbestyrelsen indstillingen fra den nedsatte dommerkomité. Byggeriet skal stå klart ved årsskiftet 2022-2023.

Fire etager, tagterrasse med udsigt til Gåsetårnet, hovedindgang fra Valdemarstorvet, foreningszone med mødelokaler, solceller på taget, en multifunktionel sal, demokratiplads og 220 vinduesvendte arbejdspladser.

Det er nogle af elementerne i det vinderforslag, der skal blive til Vordingborg Kommunes nye rådhus – Borgernes hus. Et hus, der skal bygges sammen med Jobcenter og Borgerservice, så de to etaper fremstår som en helhed.

Vordingborgs nye rådhus. Illustration: PLH

I de seneste uger er tre konkurrenceforslag blevet vurderet af politikere, arkitekter, ingeniører og medarbejdere i kommunen. Onsdag aften blåstemplede kommunalbestyrelsen den dommerbetænkning, der anbefaler forslaget fra konsortiet med Moe, PLH Arkitekter og ETN Arkitekter som vinder.

– Vi har lagt vægt på arkitektur, økonomi, bæredygtighed og sammenhæng til omgivelserne i bedømmelsen. Og så skal mavefornemmelsen selvfølgelig være rigtig. Med vinderforslaget har vi fået et solidt og realistisk udgangspunkt, og jeg er sikker på, at det bliver et dejligt hus for borgere og medarbejdere, siger borgmester Mikael Smed, Vordingborg.

I praksis skal Vordingborg Kommune nu indgå aftale med konsortiet om totalrådgivning på projektet. I august begynder planlægningen i detaljer, og i den proces har både kommende brugere af huset og medarbejdere en vigtig rolle.

– Der er mange detaljer, der skal på plads over det næste halve år, når det gælder indretningen af faciliteter til borgere, foreninger og medarbejdere. Vi skal også have kigget lidt mere på bæredygtighed, tilgængelighed og andre elementer i vinderforslaget. Det glæder vi os til at komme i gang med, fortæller Mikael Smed.

De øvrige konkurrenceforslag kom fra konsortier med  Lundgaard & Tranberg Arkitekter og Henning Larsen Architects i spidsen.

Hovedentreprisen kommer i udbud i januar 2021. I sensommeren 2021 bliver det første spadestik taget, og går alt efter planen, kan huset tages i brug ved årsskiftet 2022-2023.

Læs også:

Kommentarer

Seneste nyt

Investorgruppe køber 3.300 kvm stort boligprojekt af Casa

Pluss, Bolig, Investering, Transaktioner / fredag 10. juli 2020

Annette Rønne giver stafetten videre – 13 østjyske Home-butikker får nye indehavere

Aarhus, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Newsec styrker asset management med to velkendte ansigter

Investering, Virksomheder og mennesker / fredag 10. juli 2020

Ejendomspriserne 2020: Se de nominerede og stem på dine kandidater

Ejendomsprisen / torsdag 9. juli 2020

Pensam køber knap 10.000 kvm boliger i Aarhus-centrum af NRE-konsortium

Pluss, Aarhus, Bolig, Investering, Transaktioner / torsdag 9. juli 2020

Aberdeen overtager 23.000 kvm stort boligprojekt i Aarhus

Aarhus, Bolig, Byggeri, Investering / torsdag 9. juli 2020

Kommende konferencer

Torsdag den 13. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervs- og boligmarkedet i Roskilde

- investering og udvikling mod 2021

Torsdag den 20. august kl. 09:00

VENTELISTE - Erhvervslejeloven

- nyeste afgørelser og praksis

Estate Podcast

Seneste nyheder



Tags

Ledige erhvervslejemål

Lokalebasen.dk er Danmarks portal for erhvervslejemål. Søg blandt tusindvis af ledige erhvervslokaler over hele landet.
Se www.lokalebasen.dk
Har du brug for specifikke lokaler, kan du søge i de forskellige kategorier:
Kontorlokaler
Kontorhoteller
Butikslokaler
Produktions- og lagerlokaler

Available Office Space for Rent
MatchOffice is one of the world’s leading serviced office brokers.
Browse through thousands of serviced offices and business centers in various countries.
MatchOffice Sweden
MatchOffice Norway
MatchOffice Finland